DLF: Finanskrisen giver ikke lærerne nedgang i reallønnen

Det er den såkaldte reguleringsordning, som kan få betydning for lærernes forventede lønstigninger i år. Reguleringsordningen betyder, at de offentlige lønninger en gang om året bliver reguleret i forhold til lønstigningerne på det private arbejdsmarked. De private lønninger skal stige med 1 procent for at de offentlige ansattes løn kan stige med 0,8. Hvis de private lønstigninger i perioden falder, så vil også de offentlige lønninger kunne falde.

"Det her kommer ikke til at ramme lærerne som en lønnedgang. Reguleringsordningen har altid været positiv. Siden 1989 har den stået for 33 procent af vores lønfremgang. Der skal meget til for, at vi får en reallønsnedgang. Det man skal være opmærksom på er, at tallene fra prisudviklingen er gået nedad i forhold til sidste år. Det spiller ind i forhold til den egentlige realløn. Det skal gå rigtigt, rigtigt galt, hvis man kommer til at se på sin lønseddel, at man har mindre, end man havde måneden før", siger Lotte Lange.

Kritik af fagforeningerne

I dagbladet Information i går kritiserede arbejdsmarkedseksperter, at fagforeningerne ikke har været gode nok til fortælle medlemmerne om risikoen ved reguleringsordningen.

"Fagforeningerne tydeliggør bare ikke for deres medlemmer, at deres lønudvikling i virkeligheden er afhængig af en reguleringsordning og ikke - som mange medlemmer nok forestiller sig - af resultaterne ved forhandlingsbordet", siger professor ved Københavns Universitet Jørgen Steen Madsen til Information.

Men det mener Lotte Lange er helt forkert, når det kommer til DLF.

"Det har vi aldrig nogensinde lagt skjul på. Vi har altid diskuteret, hvorvidt reguleringsordningen er god eller dårlig og forklaret folk, hvor risikoen i en reguleringsordning er. For nogle år siden skete det faktisk, at de statsansatte fik en negativ regulering af deres løn. Når vi orienterer om overenskomstresultatet fremgår det, at det er et skøn. Vi skriver det i vores information. Det er ikke noget, vi går og putter med, men jeg vil ikke afvise, at det er et indviklet system".

"Det har altid været sådan med reguleringsordningen, at hvis det private område pludseligt ikke udvikler sig lønmæssigt, men går ned ad bakke, så er det os, der skal reguleres ned. Der er altid en risiko for, at vi ikke får præcis det, vi har skønnet".

Reguleringsordning skal diskuteres

Formand for FOA Dennis Kristensen mener ifølge Information, at tiden er kommet til at gøre op med reguleringsordningen, så offentlige ansattes løn ikke længere er afhængig af lønstigningerne på det private arbejdsmarked.

Men det er Lotte Lange ikke enig med ham i.

"Dennis Kristensens baggrund for at sige det, må være, at han mener, han vil få en aftale om helt fast løn og være uafhængig af det private arbejdsmarked. Men det er ønsketænkning. Den offentlige sektor kan af hensyn til samfundsøkonomien ikke være lønførende, så en eller anden form for tilpasning kommer vi ikke udenom", mener Lotte Lange. Hun er dog helt parat til at diskutere, hvordan reguleringsordningen skal se ud i fremtiden.

"Vi diskuterer altid reguleringsordning. Vi har fået den hævet fra 0,7 til 0,8 procent. Den bliver diskuteret op til hver overenskomstperiode, og det er også meningen, at vi skal diskutere den op til næste overenskomst".