DLF: En arbejdstidsaftale i den rigtige retning

Lærerforeningen havde på kongressen i efteråret besluttet at gå efter en central arbejdstidsaftale, der sikrede alle lærere et professionelt råderum. Men sådan en aftale var ikke mulig at få forhandlet hjem. I stedet blev parterne enige om en central aftale, der forpligter kredse og kommuner til at forhandle en lokal arbejdstidsaftale ud fra en række principper. Den nye arbejdstidsaftale bliver dog kun en realitet, hvis der opnås et samlet forlig på det kommunale område.

"Det er en helt rigtig aftale. Vi har i to omgange forsøgt i Århus at få sådan en aftale, som der lægges frem her. Jeg er fuldstændig overbevist om, at det her vil skabe større professionalisme, større råderum og et bedre arbejdsmiljø. Hensigterne er helt rigtige - og det er den rigtige vej at gå", siger formand for Århus Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

I de kommuner, hvor kreds og kommune ikke kan blive enige om en aftale efter principperne, vil lærerne arbejde efter den arbejdstidsaftale, der gælder i dag. Men Gordon Ørskov Madsen tror, at den centrale rammeaftale kan være det, der gør forskellen, når han i Århus skal forhandle arbejdstidsaftale igen. Han er dog ked af, at det ikke lykkedes at komme igennem med en central aftale.

"Hvis man i en kommune ikke har afsat tilstrækkeligt med penge til folkeskolen. Så bliver det ikke muligt at lave sådan en aftale. Der er et antal kommuner, som ikke vil kunne komme igennem med en aftale. Og det er de kommuner, som i dag udnytter deres lærere mest, og de kommuner, der har mest brug for sådan en aftale. Men når aftalen ikke er lavet centralt, så får de ikke en ny aftale - og det er det ulykkelige ved det", siger Gordon Ørskov Madsen.

Kræver massiv støtte til lokale forhandlinger

Formand for Fjordkredsen Vivi Hansen har i flere år haft en aftale, der ligner den, der er skitseret i rammeaftalen. Hun er også skuffet over, at det ikke lykkedes at få en central aftale.

"Jeg havde hellere set det som en central aftale, for der samler man op på, at man kan få et maksimalt undervisningstimetal i hele landet. Når vi så ikke kunne få det, synes jeg, at skitsen er noget, der kan bruges. Den minder meget om vores Fjordaftale, som faktisk tager hensyn til kommunernes resurser", siger Vivi Hansen.

Hun mener, at hvis denne aftale bliver en realitet, så er det vigtigt, at foreningen i høj grad understøtter kredsenes lokale forhandlinger og måske ansætter et korps af medarbejdere, som kan rykke ud og hjælpe med forhandlingerne, som hun forventer kan blive lange og seje.

"Hvis vi sætter turbo på, så tror jeg, vi kan få næsten alle kommuner med på den her aftale. Jeg tror, mange kommuner har ventet på de her forhandlinger".

Det bedste bud

Medlem af hovedstyrelsen Niels Christian Sauer mener, at der er sket en omvendelse i KL fra den benhårde New Public Management tænkning til en tænkning, der tager afsat i den professionelle lærer med et relativt stort råderum.

"Det, at det ikke er blevet til en central aftale, skal ikke få os til at hugge hælene i jorden. Der er kommuner, der givetvis ikke vil indgå aftalen på de præmisser. Men vi er nødt til at spørge os selv, hvordan vi så bedst hjælper de lærere, der er ansat i de kommuner. Hjælper vi dem bedst ved at nægte at indgå en aftale, der lægger pres på de kommuner, og som sender os direkte tilbage til start, hvor vi kunne risikere en fuld lederstyret arbejdstid i ikke bare i de kommuner, men over hele landet? Eller hjælper vi dem bedst ved at sige ja til en aftale, som rent faktisk vil lægge pres på kommunerne, som ikke kan finde ud af at indgå sådan en aftale? Svaret giver sig selv", siger Niels Christian Sauer.