"Den utilstedelige ageren går først og fremmest ud over elevene på alle landets folkeskoler, som i forvejen står i en presset situation. Men det er også dybt utilfredsstillende for lærerne, som har arbejdet hårdt for at sætte sig ind i de nye prøveformer og regler", lyder det i en udtalelse, som Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse vedtog i dag.
Lærerforeningen ser problemerne ved de elektroniske afgangsprøver som udtryk for, at prøverne ikke har været ordentligt gennemtænkt og gennemprøvet.
"De nuværende kaotiske forhold er bare sidste eksempel af en lang række ugennemtænkte tiltag fra ministerens side. Af ideologiske grunde afskaffede regeringen gruppeeksamen som både elever, lærere og forældre var glade for, og som forskere støttede. I fag, hvor det er oplagt med mundtlige afgangsprøver, besluttede man sig for at gøre dem skriftlige. Og vejledningerne til de enkelte fag blev udsendt alt for sent - langt inde i skoleåret", lyder det fra hovedstyrelsen.
Foreningen påpeger, at den allerede for to år siden advarede mod at haste nye prøveformer igennem og foreslog, at ministeriet sammen med lærerne gennemførte et pilotprojekt, så forslagene blev testet igennem, før de ramte skolerne.
"Desværre valgte politikerne at ignorere anbefalingerne. Konsekvenserne ser vi nu", lyder det.
DLF: Elever betaler prisen for Haarders hastværk
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.