DLF: Det er noget pjat at lade elever bedømme lærere

En del af regeringens længe ventede skoleudspil 'Faglighed og Frihed' ligger allerede fast. Heri findes der blandt andet forslag om, at de store elever skal evaluere deres lærere. Sikke noget 'pjat', siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

"Det har de ingen forudsætninger for at kunne. Det er vigtigt, at lærerne inddrager eleverne i planlægning og evaluering af undervisningen. Det får eleverne også et større fagligt udbytte af. Men vi går på læreruddannelsen i fire år for at lære at give en faglig vurdering af vores elever og tilrettelægge vores undervisning, og så skal regeringen ikke lade som om, at en tilfældig elev i ottende klasse har forudsætninger for at give læreren en karakter. Det har vi skoleledere til. Ikke elever", siger han.

Loftet falder ned

Et andet forslag er at fjerne maksimumgrænsen for antallet af elever i klasserne på 28. En temmelig dårlig idé, mener DLF.

"Vi har jo været gennem en budgetlægning på det kommunale plan med massive besparelser på folkeskolen. Der er ingen tvivl om, at hvis det her sikkerhedsnet bliver fjernet, så vil mange kommuner føle sig presset til at fylde flere elever i klasserne. Og der er altså væsentlig forskning, som viser, at klassestørrelser i det omfang, der diskuteres, har negative konsekvenser for elevernes faglige udbytte", siger Anders Bondo.

Skoledagens længde har også været en tur gennem reformmaskinen, og at forlænge skoledagen for elever fra 0. til 3. klasse kan på sin vis være en udmærket idé, mener lærerformanden. Især fordi eleverne gennem mange år har mistet undervisningstid. Hvis de mindste elever får en skoledag fra 8.00 til 14.00, kan der skabes tid til fordybelse og til at bruge fagene mere kreativt. Dog er det vigtigt, at børnene stadig har et kvalificeret fritidstilbud, da en længere skoledag ikke må erstatte fritidsordningerne, mener han.

Selvfølgeligheder hører ingen steder hjemme

"I forhold til offentliggørelse af de nationale test, er det uundgåeligt, at målene for folkeskolen vil blive indskrænket eller fokuseret på den lille del, der kan måles og vejes i sådan nogle test, hvis de skal offentliggøres", siger Anders Bondo. Eksempelvis i dansk, hvor det primært er en læsetest, men hvor undervisningen består af meget mere end bare læsning. Han frygter, at eleverne ikke får tilegnet sig alle de andre faglige kvalifikationer, hvis der bliver fokuseret for meget på, hvad der kan måles.

Og hvad så hvis eleverne ikke opfører sig ordentligt? Skal det så stå et sted i folkeskoleloven, at læreren eller lederen i sin fulde ret kan kræve, at forælderen kommer og henter sit barn midt i arbejdstiden. Ikke ifølge Anders Bondo.

"Vi skal ikke skrive selvfølgeligheder ind i folkeskoleloven. Dagsordenen om, at vi skal prøve at diskutere, hvordan vi styrker forældrenes opbakning til deres skolegang, er rigtig god. For det ved vi er en af de allerstørste faktorer, når det gælder elevernes udbytte af skolegangen. Men jeg synes ikke, vi skal skrive ind i folkeskoleloven, at lærere og ledere kan ringe efter forældrene i arbejdstiden. Det gør vi allerede, hvis der er behov for det. Hvis vi begynder at skrive alle selvfølgeligheder ind i folkeskoleloven, så bliver den jo helt uoverskuelig. Vi skal nok bruge det redskab, hvis der bliver brug for det, og det gør de også ude på skolerne. Heldigvis ikke for meget, for så vil forældrene blive trætte af skolen, og det har vi ikke brug for", siger Anders Bondo.