Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF: Brug ikke flere penge på at lappe på de gamle test

Vi burde droppe de nuværende nationale test fuldstændig, indtil vi har et evalueringssystem, der rent faktisk kan bruges, lyder det fra Danmarks Lærerforening, som håber, man nu vil tage sig tid til at udvikle noget anvendeligt.

Foto: Bo Tornvig
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
21. februar 2020, kl. 15:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærerforeningen inviterer til samarbejde om, hvad der i fremtiden skal erstatte de nuværende test, hvor lærernes viden og erfaring inddrages.

"De nuværende nationale test har haft en meget uheldig virkning på undervisningen i folkeskolen. Derfor bakker vi op om, at det nuværende system afskaffes", siger næstformand Dorte Lange i en pressemeddelelse.

Nødløsning: Nationale test bliver frivillige for de fleste skoler

"Der er behov for, at vi nu giver os god tid til at finde værktøjer, der tilgodeser de behov, der er - uden de negative konsekvenser, som det nuværende system har haft. Vi kan bidrage med viden om, hvordan vi laver test, der kan bruges af lærerne til at sikre børnenes faglige udvikling, og som kan danne et ordentligt grundlag for orientering af forældrene".

Regeringen skal allerede inden sommerferien fremlægge et forslag til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem, som kan være udgangspunkt for videre forhandlinger. Danmarks Lærerforening foreslår derfor, at undervisningsministeren nedsætter en rådgivningsgruppe bestående af lærere samt fagdidaktiske og evalueringsfaglige forskere. Gruppen skal validere testene og beskrive, hvilken viden lærerne kan udlede af elevernes resultater.

Forligskredsen har sat de nationale test på delvist pause i dette forår, men allerede fra næste skoleår genoptager man testene med små justeringer, ind til et nyt system er på plads.

"Det undrer mig meget, at forligspartierne vælger at bruge flere penge på at forsøge at lappe på det system, som har vist sig ubrugeligt, og som har spildt læreres og elevers tid. Det har allerede kostet millioner af kroner. Vi burde droppe de nuværende nationale test fuldstændig, indtil vi har et evalueringssystem, der rent faktisk kan bruges af både lærere, forældre og politikere, og som kan gavne det enkelte barn", siger Dorte Lange.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF: Brug ikke flere penge på at lappe på de gamle test

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS