Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF: Besparelser er et angreb på arbejdsmiljøet

Regeringens genopretningsplan vil skære kraftigt i pengene til arbejdsmiljøarbejdet. "Det er et angreb på hele det danske aftalesystem", siger formand for DLF's Organisations- og arbejdsmiljøudvalg Per Sand. Planen taler om en halvering af budgettet.

Helle Lauritsen
Start debatten
10. juni 2010, kl. 18:31

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er et angreb på fagbevægelsen fra regeringens side. Et angreb på den danske model - på hele aftalesystemet", siger Per Sand, formand for DLF's Organisations- og arbejdsmiljøudvalg om de besparelser, der ligger i regeringens genopretningsplan på arbejdsmiljøområdet.

Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning

Skolelederforeningen: BAR U&F skæres voldsomt

I genopretningsplanen beskæres budgettet til Branchearbejdsmiljørådene til halvdelen. Fra omkring 100 millioner kroner årligt til cirka 50 millioner kroner. Desuden vil regeringen øremærke en del af pengene til særlige formål.

Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning, BAR U&F, er et af de i alt 11 branchearbejdsmiljøråd, der udarbejder pjecer, vejledninger og kampagner på arbejdsmiljøområdet. Branchearbejdsmiljørådene består af repræsentanter fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerside.

Vil skade det forebyggende arbejde

"Det vil skade det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i fremtiden", siger Birgitte Baktoft, der er formand for BAR U&F og hovedstyrelsesmedlem i DLF.

"Det bliver meget svært under de konditioner, som regeringen foreskriver. Samtidig vil de have, at vi kan forebygge sygefravær og fastholde medarbejderne længere på arbejdsmarkedet. Det er meget kortsigtet at komme med sådanne besparelser".

Per Sand fortæller, at BAR U&F udarbejder materialer til sikkerhedsrepræsentanterne og står for information og uddannelse, når det gælder arbejdsmiljøet.

"Materialerne bruges meget af sikkerhedsrepræsentanter og af kredsene i arbejdsmiljøarbejdet. Netop fordi det er et partssamarbejde betyder det, at en branchevejledning nærmest kan betragtes som en lov. Fordi parterne er enige om dét, der står i vejledningen. Desuden foregår der et stort samarbejde mellem branchearbejdsmiljørådene, hvilket er meget hensigtsmæssigt", siger Per Sand.

BAR U&F har en portal om indeklima, om risikomomenter i arbejdet og om godt skolebyggeri. Desuden er der en portal for unge med arbejde, ligesom nogle af de aktuelle projekter som BAR U&F arbejder med handler om forebyggelse af støj, stress, vold og konflikter.

Skolelederne: Et kæmpe tilbageslag

Også Skolelederforeningens næstformand Claus Hjortdal siger i dag, at besparelserne vil blive et kæmpe tilbageslag for arbejdsmiljøet.

"Resultatet vil blive forringelser i det fantastiske gode og vigtige arbejde, jeg mener der gøres i forhold til at råde, vejlede og hjælpe skoler, undervisningssteder og kommuner omkring arbejdsmiljø", siger han til www.skolelederne.org.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF: Besparelser er et angreb på arbejdsmiljøet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS