"Forældrenes ansvar for at følge med i børnenes skolegang bliver ikke mindre af, at børnene laver lektier i SFO. Forældrene kan for eksempel spørge til, hvilke lektier børnene har lavet", siger Ole Holdgaard.
Forslaget om obligatoriske lektiecaféer i SFO'erne kommer fra regeringens skolestartsudvalg. I dag har børnene kun mulighed for at læse lektier i knap halvdelen af SFO´erne.
"Jeg har svært ved at se, at forslaget skulle være en revolution, når så mange SFO´ere allerede tilbyder lektiehjælp. Man skal være opmærksom på, at udvalget skelner mellem børn med almindeligt behov for hjælp og børn med specielle behov. De sidste skal stadig kunne få den nødvendige støtte af lærere. Den del skal skolerne tage sig af", siger Ole Holdgaard.
Pædagogernes fagforening, BUPL, er kritisk over for forslaget.
"Obligatorisk lektielæsning giver mindre fritid og kan betyde, at et bogligt svagt barn får endnu flere nederlag. I stedet for at have et frirum og få nogle succesoplevelser, så de har overskud til at sætte sig ned og lære", siger BUPL's formand, Birgit Elgaard, til Politiken.
Ole Holdgaard deler ikke hendes skepsis.
"En lektiecafé vil være et tilbud på lige fod med de andre aktiviteter, som pædagogerne tilbyder. Hvis Peter har lyst til at lave lektier, kan han spørge en voksen til råds - på samme måde som hvis han skal have hjælp til at spille et spil".
Samme holdning har Benedikte Ask Skotte, næstformand i Skole og Samfund.
"Det er ikke et spørgsmål om, at børnene skal lave lektier i SFO. De får mulighed for at sætte sig roligt ned i et stille hjørne. Og hvis forældrene ved, at familien skal noget om aftenen, kan de bede pædagogerne sørge for, at barnet får lavet sine lektier i SFO", siger hun.
DLF bakker op om lektiehjælp i SFO
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.