"Jeg lægger mærke til, at det er bekendtgørelsen og ikke elevplaner som sådan, lærerne fra Klarup protesterer i mod", siger formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg, Dorte Lange.
Hun bakker op om initiativet, fordi det er et nej til bekendtgørelsen om elevplaner. Hun pointerer, at mange lærere er glade for den skriftlige kommunikation med hjemmene, og at de også i høj grad bruger den.
"Men bekendtgørelsen spænder ben for det gode, udviklende arbejde, som bliver udført rundt omkring på skolerne, fordi lærerne ifølge bekendtgørelsen skal bruge elevplanerne på en bestemt måde", siger hun.
Beregningen er realistisk
Lærerne fra Klarup Skole har lavet en beregning over, hvor meget tid lærerne skal bruge for at leve op til bekendtgørelsen. Den viser, at en lærer i gennemsnit skal bruge 137 timer om året på at lave elevplaner. Undervisningsminister Bertel Haarder mener, at lærerne i deres beregning medtager flere opgaver, end der kræves i bekendtgørelsen. Det er DLF uenig i.
"Hvis lærerne følger bekendtgørelsen til punkt og prikke, så dækker beregningerne den tid, som lærerne bruger på opgaven. Men sagen er den, at de fleste lærere ikke har mulighed for at følge den fuldstændigt, og så er det, bekendtgørelsen bliver utroværdig", siger Dorte Lange.
Hun opfordrer til at skrive under på kravet til ministeren om at trække bekendtgørelsen tilbage på hjemmesiden www.nejtilelevplaner.dk
DLF bakker op om Klarup-lærernes initiativ
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.