Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF appellerer til KL’s bestyrelse

Lærere og forældre over hele landet aktionerer i morgen mod de planlagte heldagsskoler, samtidig med at KL’s bestyrelse mødes og skal tage stilling til det videre forløb efter nattens sammenbrud i lærer-arbejdstidsforhandlingerne. DLF appellerer til, at KL vender tilbage til bordet.

Anders Bondo er klar til at møde op i KL-huseet og forhandle videre, hvor man slap i aftes

Foto: Klaus Holsting
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
2 kommentarer
27. februar 2013, kl. 16:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

KL kan i morgen beslutte at varsle samtlige overenskomstansatte lockoutet fra deres skole. Men bestyrelsen kan også beslutte at give forhandlingerne en chance til. Eller de kan beslutte at gøre, som man netop har gjort i forhold til skolepædagogerne, og som man gjorde i 2002 for lærernes vedkommende - nemlig aftale, at den nuværende lærerarbejdstidsaftale løber videre, og så forpligter parterne sig til at forhandle videre om en ny aftale i løbet af overenskomstperioden.

"Vi er ved at skrive et brev til KL, hvor vi opfordrer til, at vi mødes igen. Det er måske lidt naivt, men det vil vi gøre, simpelthen fordi vi ikke kan forstå, at det her skulle være et endeligt sammenbrud", sagde formand for DLF og Lærernes Centralorganisation Anders Bondo ved en pressebriefing i hos DLF i dag.

Han gik fra KL-huset tirsdag aften med en opfattelse af, at han var blevet bedt om at skrive ned, hvad det er for sikringer af lærerarbejdstiden, DLF synes mangler, hvis lærerne fremover skal arbejde efter almindelige 37-timer-om-ugen-regler. Han havde forinden understreget over for KL, at han ikke var klar til at tage alle DLF's egne forslag af bordet endnu, og det oplevede han accept af. Men midt om natten erklærede modparten, borgmester Michael Ziegler, forhandlingerne for brudt sammen, blandt andet med den begrundelse, at Lærerforeningen ikke havde opgivet sine egne forslag.

DLF er klar til fortsatte forhandlinger

"Det var for tidligt for os at tage alle vores forslag af bordet", mener Anders Bondo. Men han understreger samtidig, at Lærerforeningen i den grad var i realitetsdrøftelser af KL's bud på en "normalisering" af lærernes arbejdstid. Netop derfor havde han brug for svar på en række spørgsmål:

Borgmestre til KL: Genoptag forhandlingerne med lærerne

"Jeg havde brug for på skrift at få at vide, hvilken form for beskyttelse, der vil være for lærerne mod, at man for eksempel lægger hele arbejdsbyrden de sidste tre måneder af året, hvis jeg skulle kunne forklare det til mit bagland i DLF's hovedstyrelse og LC's bestyrelse. KL siger jo, at læreren skal have samme vilkår som alle andre offentligt ansatte. Men de har ikke kunnet pege på nogen andre grupper, som ikke har en eller anden form for sikring og varselsregler", siger Anders Bondo og peger på, at lærerne i dag med A08-aftalen har en arbejdstidsaftale helt uden regler og bindinger bortset fra en eneste, nemlig et maksimalt antal undervisningstimer, den enkelte lærer kan pålægges. Hvis dette loft fjernes, som KL ønsker, så må der være en anden beskyttelse, mener han.

Det ville DLF have svar på

Først og fremmest var Anders Bondos melding på dagens pressebriefing dog, at han er dybt bekymret for folkeskolens fremtid, hvis lærernes med KL's "normalisering" bliver lønmodtagergjort:

"Det var det, der skete dengang i 90'erne med UFØ-aftalen. Der blev lærerne til lønmodtagere, og man talte om 'lystpædagoger' som et skældsord for dem, der arbejdede af lyst og dermed underminerede arbejdstidsaftalen. Det havde enorme omkostninger for folkeskolen og var faktisk grunden til, at jeg stillede op som formand for Danmarks Lærerforening".

"Jeg har en meget stor bekymring for, hvad det betyder for kvaliteten i den danske folkeskole, hvis lærerne skal dokumentere, at de har arbejdet 37 timer om ugen. Det kan betyde et enormt tab af energi, dynamik og engagement. Og efter min mening er det opbakning til folkeskolen, der er på spil. Der er jo et alternativ i form af privatskolen, og efter min mening er der er en smertegrænse for, hvornår man overhovedet kan tale om en folkeskole, og den grænse nærmer vi os, når en femtedel af eleverne efterhånden går i privatskole", sagde Anders Bondo.

Han har fortsat ingen planer om at varsle strejke og appellerer nu til KL: "Jeg tror ikke på, man kan konflikte sig til en god arbejdstidsaftale".

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF appellerer til KL’s bestyrelse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS