Disrupting Class

Om fem år - i 2014 - er elevcentreret læring blevet mainstream, og 25 procent af undervisningen i de amerikanske high schools vil være onlinekurser tilpasset den enkelte elevs læringsstil, evner og viden. Sådan lyder spådommen i den amerikanske bog "Disrupting Class", som Clayton Christensen og to kolleger har skrevet med udgangspunkt i Christensens disruptive innovation-teori. De forstyrrende innovationer er betegnelsen for de nye produkter tilpasset nye forbrugere, som gennem årene har nedlagt den ene store virksomhed efter den anden. Som da Apple begyndte at producere små fikse - og dårlige - computere som legetøj, og producenterne af de stadig større og stærkere mainframe-datamater ikke så truslen, før det var for sent.

Den model prøver forfatterne at lancere til K12, de offentligt finansierede 12 skoleår i USA. Efter forfatternes mening er det imponerende, at skolerne faktisk har formået at flytte sig så meget, som de har, efter indførelsen af reformer som No Child Left Behind, hvor de i praksis også skal eliminere fattigdom ved at sikre, at alle elever klarer de fastlagte krav, i stedet for blot at sikre, at eleverne gennemsnitligt klarer sig.

I hvert fald for de ældre elevers vedkommende er matematiklæreren på de store amerikanske skoler en del af en matematikafdeling på skolen, drevet af mennesker, der har valgt matematik, fordi de tænker matematisk. De underviser efter lærebøger skrevet af mennesker, der tænker matematisk, og de har svært ved at sætte sig ind i, hvordan en elev med en anden læringsstil bedst kan lære matematik. Løsningen er computerbaseret undervisning, mener Christensen. Ikke flere og flere computere som hjælpemidler til den undervisningsform, man hele tiden har praktiseret, men udvikling af software, som tilpasser sig den enkelte elevs evner og behov.

De konkrete eksempler i bogen virker dog urealistiske og primitive - at eleverne får sig en online-buddy i form af for eksempel en japansk skoleelev, som over nettet kan hjælpe en amerikansk med kemien, mens japaneren lærer engelsk af at agere online-lærer. At der oprettes en YouTube-lignende platform, hvor lærere, elever og forældre kan uploade deres metoder, for eksempel når en far har haft succes med at lære sit "røre-barn" termodynamik ved hjælp af heliumballoner.

Forfatterne mener, at det i høj grad er nødvendigt at frigøre skoler fra de klassiske demokratiske ledelsesformer og lade disse disruptive innovation-skoler tilbyde den mere individualiserede undervisning. Forældrene skal vælge den skoleform, de ønsker for deres barn. Lærerne skal så være elevernes læringsvejledere og vil få overskud til at koncentrere sig om de børn, der har størst behov.