Direktør: Sats på bredden

Siemens Wind Power i Brande hører til i verdenseliten inden for alternativ energi og udviklingen af centrale erhvervskompetencer. Men for folkeskolen er det hverken konkurrence eller erhvervsretning, der bliver efterlyst af Jukka Pertola, administrerende direktør i Siemens Danmark. Det er derimod bredde.

»Folkeskolens vigtigste opgave er at skabe fundament for hele samfundet. Den skal give alle børn og unge en god uddannelse, blandt andet for at vi kan klare os i den internationale konkurrence. Det gør skolen ved at satse på bredden og ikke på eliten. Og det gør den bedst ved at give eleverne gode sociale egenskaber foruden faglig viden«, siger Jukka Pertola.

Hvis folkeskolen satser på bredden, kan den være med til at hæve hele nationen. Dermed får de enkelte individer bedre vilkår for at klare sig, uanset om de har gode eller mindre gode uddannelsesmæssige forudsætninger. Det er erfaringen i Finland, som Pertola qua sin opvækst kender særdeles godt.

»Jeg er ikke bange for, at de særligt dygtige ikke bliver stimuleret godt nok. I Finland satser man meget mere på de svage end på de særligt talentfulde. Det viser sig at løfte alle op«, siger Siemens-direktøren.

Finsk erfaring

Men da de finske uddannelsespolitikere i 1980'erne besluttede at satse på bredden, var Jukka Pertola ikke enig.

»De meget talentfulde ville blive frustrerede, fordi det var de andre, der blev satset på, mente jeg. Faktisk blev resultatet det stik modsatte: At den gode basisuddannelse gavnede alle. Hvis man vil gøre noget særligt for de bedste, bør det ske på ungdomsuddannelserne og universiteterne«.

Siemens-direktøren har selv gået i folkeskole i Finland og hans børn på internationale skoler i forskellige lande. Det er på den baggrund, han betragter den danske folkeskole.

»Man skal satse lidt mere på det faglige indhold i folkeskolen, men det må ikke blive på bekostning af det alment dannende. I relation til erhvervslivet er det en forudsætning, at børn lærer grundlæggende færdigheder som at skrive og læse. De skal kvalificere sig i naturfag og sprog, men i et uddannelsespolitisk perspektiv er det mindst lige så vigtigt, at så mange som muligt kommer med på vognen, så alle får en brugbar 12-årig skoleuddannelse«.

Løsningen er længere skoledage, mener Jukka Pertola.

»En skoledag fra otte til 15 eller 16 vil gøre det muligt for flere at få et stort fagligt udbytte«.

Forudsætning: Gode lærere

Skal den danske folkeskole i front, er forudsætningen derfor en god læreruddannelse. Har man gode lærere, får man også en god skole, understreger han.

»Der er ikke kvalificerede lærere nok i Danmark, og læreruddannelsen er måske ikke altid i orden«. Forklaringen kan være, at der er for lidt prestige forbundet med at undervise i folkeskolen. Det er anderledes i Finland, hvor der er pres på for at komme ind på læreruddannelsen, som i årtier har været vejen til en bedre position i det finske samfund. Derfor er der selv i dag, hvor samfundsmekanismerne er sværere at gennemskue, respekt omkring lærerfaget.

»At læreruddannelsen er på universitetsniveau, trækker i samme retning«, mener Siemens Danmarks finske direktør.