Digte

Digte for børn

Af Lone Munksgaard Nielsen

Illustreret af elever fra 5. og 6. klasse

44 sider, 162 kroner

Borgen

'Hvis jeg mødte skæbnen en dag,

skulle fandeme få bank!'

Sådan lyder det digt, som Vigithan fra 6.b på Hyldgårdsskolen i Ikast har illustreret med den tegning, som også pryder forsiden.

Dette sammenfald får digtsamlingens titel til at være mere sigende, end man opfatter den ved første blik: med sproget som skæbnebanker går forfatteren løs på dele af livet, og nogle få gange kommer der poesi ud af det, men mest af alt bliver det ordenes skæbne at blive hængende i et apoetisk univers af tankestrømme, ordlege og undren. Derfor efterlader samlingen et genrediffust og flimrende indtryk.

Der er i bogen mange gode tilløb, som mister poetisk kraft ved brugen af jeg-fortæller, uddybende forholdsordsled og forklaringer.

Tilsammen giver det denne skråt ned-vinkel, som skyldes, at den pædagogiske bestræbelse har overtrumfet den poetiske.

Billederne i ordene er bevaret, men mellem linierne er de forsvundet.

Derfor kan bogen ikke leve op til at være en introduktion til poesiens verden, som bagsideteksten hævder. Men bogens mange og forskelligartede billedfortolkninger, som er begået af lyttende børn, afspejler en proces, som har pædagogisk værdi: at man ved at fortolke ord i billedsprog kan skabe et afsæt for en undervisning, der er lydhør over for børnenes ressourcer.

På sin vis giver bogen et øjebliksbillede af den tilstand, hvor undervisning kan begynde. Men den kan man jo skabe selv.

Forfatteren skriver i sit forord om gode dialoger med børnene på forskellige skoler. Det tvivler jeg ikke på. Men tilbage står en fornemmelse af, at den pædagogiske succes har sløvet den poetiske hudløshed.

Og det bør være danske skolebørns skæbne at blive slået af stærk og hudløs poesi.

Jens Raahauge