Digitale læremidler: 40 mio. til udviklerne og 0 kr. til skolerne

Ny pulje klar til digitale læremidler

Regeringen og KL er enige om, at der i folkeskolen er behov for digitale læremidler, der adskiller sig fra de allerede eksisterende ved i højere grad at kombinere læring med spilelementer eller ved at understøtte en projekt- og undersøgelsesorienteret tilgang til undervisningen. Digitale læremidler, der tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, er ifølge regeringen og KL også en mangel i skolen i dag.

For at få sat gang i forlag og andre virksomheders udvikling af de mere innovative digitale læremidler, har de reserveret 40 millioner kroner af den allerede afsatte halve milliard til øget anvendelse af it i folkeskolen.

Det er alt sammen meget fint, mener it-vejledernes formand John Klesner. Han er især tilfreds med, at udviklerne bl.a. kan søge penge til "digitale læremidler, der kombinerer og fastholder det motiverende aspekt ved spil sammen med læringsaspektet".

Til gengæld er han meget skeptisk over for, at skolerne bare forventes at indgå i forpligtende samarbejder med producenterne, uden at skolens omkostninger i den sammenhæng bliver dækket med en krone.

"Som skolen er klemt i øjeblikket, frygter jeg, at det engagement og den seriøsitet, der skal til for at få noget ud af produkterne, udebliver, med mindre, at skolerne får deres omkostninger ved deltagelse finansieret. Men det er der jo ikke lagt op til", siger John Klesner og påpeger, hvor svært skoler for tiden har ved at finde penge til vikardækning:

"Det er altid en problemstilling ved udviklingsprojekter, at de koster arbejdstid, men udfordringen er speciel aktuel i øjeblikket".

Skolerne står stille

John Klesner er overbevist om, at skolerne gerne vil udviklingen inden for digitale læremidler.

"Når skolerne står stille, er det, fordi der simpelthen ikke er midler til deres deltagelse i udviklingen", siger han. Og det ærgrer ham, at området ikke bliver prioriteret endnu højere.

"Det at lave grafisk tunge applikationer, det er jo virkelig noget, der koster. Hvis det, eleverne møder i skolen, bare er karikaturtegninger af de spilgenrer, de er vant til at møde - så lægger de læremidlet væk", siger John Klesner. Han ville ikke være bange for at lade flere udenlandske firmaer komme på banen.

"Hvis de her opgaver skal løftes, så har vi i Danmark hverken så mange erfaringer eller så mange baggrundsresurser", siger han.

It-vejlederne: 40 millioner kroner er en dråbe i havet

Gør de eksisterende bedre

I Forlæggerforeningens Sektion for Undervisningsforlag (SFU) havde man håbet, at udviklingspuljen på de 40 millioner kroner også kunne søges til videreudvikling af allerede eksisterende læremidler.

"Det er jo dem, der har vundet indpas nu og at indføre digitale læremidler i undervisningen, er ikke noget, man bare lige gør fra den ene dag til den anden", siger næstformand i SFU, Hanne Salomonsen. I foreningens høringssvar til Styrelsen for It og Læring angående udviklingspuljen er der givet et eksempel på en relevant videreudvikling af et allerede etableret læremiddel.

"Det kan fx være et digitalt læremiddel til brug for undervisning af elever i engelsk i 3. klasse, der videreudvikles til også at kunne bruges i 1.-2. klasse".

Forlæggerforeningen gør i høringssvaret også opmærksom på, at kriterierne til de digitale læremidler, som kommunerne kan søge tilskud til indkøb af, blev ændret i 2013, sådan så en række læremidler nu henstår ufærdige:

"Derfor bør den nye udviklingspulje til digitale læremidler yde støtte til, at en ansøger kan færdigudvikle et digitalt læremiddel med den eller de ekstra funktioner, som er nødvendige for at leve op til de nye kriterier for puljen til digitale læremidler", hedder det i høringssvaret.

Ingen af delene har Styrelsen for It og Læring dog valgt at tage højde for i den endelige udmøntningsmodel.

Rapport: Ingen gevinst af digitale læremidler, før teknikken er på plads

Gyldendal foretrækker indkøbsstøtte

Næstformanden i SFU, Hanne Salomonsen, er også direktør for Gyldendal Uddannelse. Som forlagsdirektør stiller hun sig også en smule skeptisk over for udviklingspuljen. Hun så hellere, at de 40 millioner var udmøntet som indkøbsstøtte, dvs. lagt i den pulje af penge, som kommunerne kan søge tilskud fra, når de indkøber digitale læremidler.

"Det har mig bekendt aldrig været en succes med udviklingsstøtte. I Finland forsøgte man at accelerere den teknologiske modning ved at yde produktionsstøtte, men det lykkedes ikke. Hvorimod indkøbsstøtte er noget, der faktisk virker", siger Hanne Salomonsen. Hun fremhæver den danske naturfagsmiddelpulje til indkøb som en succes og bemærker, hvordan it-produktudviklingspuljen omvendt var en fiasko, fordi en masse blev udviklet, men ingenting blev solgt.

"Den erfaring, vi har, viser altså, at det er helt afgørende, at forlagene møder underviserne dér, hvor de er og at en digital omstilling ikke sker fra den ene dag til den anden, men gradvist", siger hun og uddyber:

"Derfor er det min frygt, at den nye pulje ender på samme måde som det gamle it-produktudviklingsprojekt, hvor der blev udviklet nogle læremidler som helt sikkert opfyldte nogle objektive kriterier om at være innovative, men som ikke nødvendigvis egnede sig til at hjælpe lærerne igennem den digitale omstillingsproces".

"Med andre ord: Gyldendal og alle andre produktleverandører kan sagtens være og ér super innovative, men spørgsmålet er, hvad markedet kan kapere og har brug for lige nu", slutter Hanne Salomonsen.

Folkeskolen vil først i januar gå videre med sagen og indhente en kommentar fra Styrelsen for It og Læring.