Digital kulturformidling

Bag titlen på denne udgivelse gemmer sig iagttagelser og afrapportering af en god håndfuld projekter, seks i alt, der har haft til formål at afprøve digital kulturformidling blandt børn. Efter indledningen præsenteres først designet af brugerundersøgelsen og dernæst forskernes iagttagelser i form af fire vedkommende artikler set under hver sin optik. Vedkommende, fordi de er bevidst praksisnære og dermed en pædagogisk håndsrækning i en periode, hvor netop kulturformidling for mange lærere svæver mellem traditionel boglig formidling og "alt det digitale", der er under udvikling. Blandt rapportens væsentlige pointer er, at den viden og kunnen, eleverne erhverver i det digitale rum - uanset om det er på skolen, hjemme eller blandt kammerater - bør respekteres og udnyttes som kvalificerende kompetence. Og at de unge er lige så bevidste og kritiske brugere som mange voksne (selve undersøgelsen præsenteres yderligere på www.kulturarv.dk). En anden pointe gælder et mere kritisk blik på det, der tilbydes på nettet. Om det er fagligt relevant i forhold til den viden, der gerne skulle komme ud af at formidle digitalt, vil i skolesammenhæng være lærerens ansvar, høj underholdningsværdi er næppe nok. Endelig er der flere steder i rapporten lagt op til, at den fortsatte udvikling bør finde sted i en bevidst balance mellem mediets muligheder og indlæringens hensigt. Dermed bliver den et kvalificeret indlæg i debatten om, hvordan den digitale kulturformidling kan gribes an, og bør som sådan finde vej ud i de miljøer, den er rettet imod - den er sin kortfattethed til trods vedkommende og brugbar.