215 sider
Kvalitet i skolen
- praksis
220 sider
Redaktør Mads Hermansen
Købt enkeltvis: 240 kroner
Samlet køb: 395 kroner
Klim
Nordmanden Trond Ålvik er, som en af Nordens førende forskere inden for didaktik og vurdering, velkendt i Danmark.
I den højaktuelle evaluerings- og kvalitetsdebat i folkeskolen støder vi ofte på hans synspunkter. Disse er blandt andet kommet til udtryk i bøgerne 'Skolebaseret vurdering - en innføring' og 'Skolebaseret vurdering - en artikkelsamling'.
Nærværende to danske bøger om kvalitet i skolen bringer en dansk oversættelse af generelle artikler fra de norske bøger, men er så, som redaktøren formulerer det, 'beriget med forskellige danske bidrag'. De danske forfattere omtales her som 'personer, der har stukket næsen ned i dansk praksis'.
Tilsammen har mange personer således bidraget med teoretiske og praktiske synsvinkler på evaluering og kvalitetsudvikling i skolen.
'Kvalitet i skolen' er såvel kvalitativt som kvantitativt båret af Trond Ålviks artikel om 'Centrale spørgsmål vedrørende skolebaseret undervisning'.
Skolebaseret vurdering er blandt andet 'en undersøgende aktivitet, hvor idealet er at dem der har interesse i virksomheden, sammen bestemmer sig for, hvad der skal vurderes og hvilke måder det skal gøres på. Der er tale om et demokratisk forløb. Skolebaseret vurdering skal ses i et lærings-perspektiv mere end i et kontrolperspektiv!'
Blandt flere andre forfattere kan fremhæves lektor på Danmarks Lærerhøjskole Ole Harrit, der argumenterer for, at et fortløbende kvalitetsudviklingsarbejde er en nødvendig del af det skole-interne justerings- og uddannelsesarbejde.
'Kvalitet i skolen - praksis' forsøger at bringe kvalitetsudvikling ned i skolehøjde. I en lang indledende artikel beskæftiger cand.pæd. i pædagogik Lars Alrø Olesen sig konkret med Undervisningsministeriets kvalitetssystem: 'Kvalitetsudvikling i folkeskolen'.
Lars Alrø var ansvarlig for PLS-Consults udvikling af de informationsteknologibaserede redskaber.
Værktøjet kan bruges internt på skolerne, men har også kommunale og nationale dimensioner.
Arbejdet med virksomhedsplaner beskrives som et planlægningsværktøj, der er velegnet til implementering af kvalitetsudvikling på skolerne.
Fremhæves skal også artiklerne af henholdsvis cand.pæd. i pædagogik Leif Moos og cand.pæd.psych. Birgit Ryberg.
Leif Moos beskriver konkret arbejdet med forskellige metoder, der kan anvendes til at reflektere over egen praksis og lære deraf.
Det er 'kollegavejledning', 'det reflekterende team' og en såkaldt 'akvariemetode'. Sidstnævnte er en 'metode der giver mulighed for spredning af erfaringer til resten af lærerne på skolen og samtidig giver lærerne mulighed for at reflektere over erfaringerne'.
Birgit Ryberg beskriver to metoder til arbejdet med refleksion og kvalitetsudvikling. Metoderne er 'kvalitetsbeskrivelse' og 'brugerundersøgelser'.
Hun argumenterer for, at 'vægten i skolens kvalitetsarbejde kommer til at ligge på at undersøge og skabe kvalitet i skolen frem for at udarbejde detaljerede retningslinier for, hvordan man kan kontrollere og måle om kvaliteten er der, - eller netop ikke er der'.
Kvalitet bliver næppe bedre af at blive målt.
Det helt afgørende er, at skolen og medarbejderne motiveres for at udvikle og vurdere egen praksis gennem en systematiseret refleksion - og i en dialog med kolleger og den pædagogiske ledelse.
Der er meget godt stof at hente i de to bøger. Således fremstår de som en fin opsamling af de mange teoretiske og praktiske overvejelser, der gøres netop nu.
Praksisbogen er klart den mest interessante - og her kunne man måske være nået et spadestik dybere ned, hvis man var taget helt ud i marken for at tage temperaturen på, hvad der rent faktisk gøres - og kan gøres.
Men det bliver måske i et bind 3 med titlen 'Kvalitet i skolen - i gulvhøjde'.
Ole Jakobsen
Didaktik, Kvalitetsudvikling
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.