Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Dialogisk læsning og inklusion

Forfatteren er optaget af, hvordan voksne kan støtte og bevidstgøre børn, der i deres dagligdag er tæt på sårbare børn, og bruger fortællingen til at skabe dialog med børn. Godt initiativ.

Bente Qvist Okholm
Start debatten
16. oktober 2014, kl. 10:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Villys vilde ven", "Kalles kastanjefar" og "Sallys særlige søster" er tre titler i en ny serie, som er velegnet til dialogisk læsning med børn fra cirka fem år til omkring ni år. Forfatteren har rødder i specialpædagogik og den narrative pædagogik. Hun er optaget af, hvordan voksne kan støtte og bevidstgøre børn, der i deres dagligdag er tæt på sårbare børn. Forfatteren bruger fortællingen til at skabe dialog med børn om børn med andre problemstillinger og forudsætninger end dem selv og herigennem give handlemuligheder til at håndtere hverdagen med sårbare kammerater.

Titel: Villys vilde ven

Forfatter: Liselotte Ring Kryger

Sider: 24

Serie: Digilæs

Forlag: DigTea

Titel: Kalles kastanjefar

Forfatter: Liselotte Ring Kryger

Sider: 24

Serie: Digilæs

Forlag: DigTea

Titel: Sallys særlige søster

Forfatter: Liselotte Ring Kryger

Sider: 16

Serie: Digilæs

Forlag: DigTea

"Villys vilde ven" handler om en dreng, der har ADHD. Villy har to drenge indeni. Villy, som gerne vil lære og gerne vil være en god kammerat. Og så den vilde Alf Dennis Henrik Dam, som leger ”myrer i bukserne” midt i timen, så han må sidde og hoppe og danse på stolen. Villy ved egentlig godt, at han må få styr på ham Alf. Det er bare ikke så let. Ved hjælp fra en voksen, som forstår Villy, forliger han sig med begge sider af sig selv.

I "Kalles kastanjefar" er Kalles far flyttet. Kalle bliver stille og indesluttet. Kalle og mor går en tur i skoven og samler kastanjer. Kalle laver en kastanjemand, som han gør levende med sine tårer. Den hjælper ham i savnet efter sin far.

"Sallys særlige søster" handler om, hvordan det er at have en søster, man elsker og skammer sig over. Sallys søster er udviklingshæmmet og opfører sig anderledes end andre børn.

Mange børn i den danske folkeskole oplever at skulle være rummelige i forhold til børn med en anderledes adfærd. Denne nye serie er et velskrevet og godt bud på, hvordan voksne og børn i fællesskab kan arbejde med inklusion.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dialogisk læsning og inklusion

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS