Dansk Industri fremhæver med OECD som kilde, at danske lærere bruger 38 procent af deres arbejdstid på undervisning mod 45 procent i gennemsnit i OECD. Sammenholder man imidlertid med succes-raten i Pisa-undersøgelserne, er det ikke i dukse-landene Japan og Finland, at lærerne underviser meget mere, end de gør herhjemme. I Japan underviser lærerne kun 33 procent af deres arbejdstid, mens finske lærere har nogenlunde samme undervisningstimetal som danske ifølge OECD's Education at a Glance.
Men Dansk Industri peger på, at hvis danske lærere underviste lige så meget som OECD-gennemsnittet, så var der råd til at give hver skoleklasse fem timers ekstra undervisning om ugen. Hvis der blev omvendt adgangsbegrænsning til 10. klasse, så kun de 30 procent svageste elever blev lukket ind, kunne man efter DI's beregninger spare 1,7 milliarder kroner svarende til ekstra linjefag til 17.000 lærere.
Dansk Industri er også bekymret over de lærerstuderendes linjefagsvalg - alt for mange vælger billedkunst og hjemkundskab og for få naturfagene. I stedet bør antallet af pladser på linjefagene fastsættes ud fra efterspørgslen i folkeskolen. Organisationen mener, at antallet af linjefag i uddannelsen bør sættes ned fra fire til tre, så hvert enkelt fag får et større omfang, og så bør de studerende have mulighed for at vælge alle tre fag inden for samme fagområde, så der opstår en synergieffekt - altså fx tre sprogfag eller tre naturfag. Der skal håndhæves skrappere adgangskrav til seminarierne, og de studerende bør i de centrale fag specialisere sig i at undervise enten de ældste eller de yngste elever.
DI: For mange spilder tid i 10. klasse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.