Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DH: Voksne har svært ved at få specialundervisning

Kommunerne siger, det går fint med specialundervisningen for voksne, men ifølge handicaporganisationer og borgere er der tale om broget affære, konstaterer DH's undervisnings- og uddannelsesformand to år efter, kommunerne overtog området.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
14. januar 2009, kl. 10:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Skal man tro kommunerne, får alle den undervisning, de har behov for. Relevante medarbejdere i kommunerne har fuldstændig overblik over, hvordan henvisningsproceduren er, hvilke behov kommunens borgere har, og hvor de kan få dem tilgodeset", skriver Steen Stavngaard i det seneste nyhedsbrev fra Danske Handicaporganisationer.

Danske Handicaporganisationer

Men sådan oplever handicaporganisationerne og borgerne det ikke.

"Borgere fortæller os om endeløs omstilling fra den ene medarbejder til den anden. Ingen ved, hvem i kommunen man skal tale med, når man har et undervisningsbehov. I enkelte tilfælde har kommunale medarbejdere været nødt til at love borgeren, at vedkommende ville blive kontaktet, når kommunen havde fået styr på, hvem den relevante medarbejder var", fortsætter Steen Stavngaard.

Herefter er kontakten til kommunen ofte en uendelighed af overvejelser over, om ikke borgeren kunne få en ydelse, der tilnærmelsesvist tager hånd om samme problem som specialundervisning for voksne, men i et andet regi, for eksempel i en genoptræningsplan. Og imens venter borgeren.

Kommunerne mangler en vejledning

Der er ikke noget at sige til, at kommunerne er rådvilde, mener Steen Stavngaard. For næsten to år efter kommunalreformens ikrafttræden arbejder Undervisningsministeriet stadig på en vejledning, der skal pege på, hvilke muligheder kommunerne har, når de skal anvende lovgivningen om kompenserende specialundervisning.

"Der er et stykke vej endnu, før vejledningen er færdig, men fra DH's side er vi ikke helt trygge ved arbejdet. Udkastet til vejledningen svækker efter vores opfattelse muligheden for at få voksenspecialundervisning i forhold til, hvad lovteksten lægger op til. Det har vi naturligvis gjort ministeriet opmærksom på", forsikrer Steen Stavngaard.

Borgerne skal kunne klage over tilbuddet

I dag kan borgeren klage til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning, hvis kommunen ikke overholder loven. Men når det gælder selve tilbuddet er borgernes eneste mulighed at klage til kommunen selv.

"Den slags klager har almindeligvis ikke den store fremtid for sig", konstaterer Steen Stavngaard.

DH stiller krav om, at borgerne skal have mulighed for at klage over omfanget og kvaliteten af de tilbud om specialundervisning, som kommunen giver den enkelte voksne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DH: Voksne har svært ved at få specialundervisning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS