DH: Redegørelse om ungdomsuddannelse er fuld af mangler

I et brev til Folketingets uddannelsesudvalg fremhæver Stig Langvad, formand for DH, en række mangler i redegørelsen. Redegørelsen går for eksempel meget let hen over, at der ikke er langt flere i gang med uddannelsen end forudsat i Undervisningsministeriets beregninger.

Ifølge beregningerne er 2,3 procent af en ungdomsårgang målgruppe for uddannelsen. Det svarer i øjeblikket til cirka 1.350 unge på landsplan og dermed omkring 4.100 unge fordelt på tre årgange. Men den 31. maj i år sad der kun 790 unge på skolebænken

"Det accepteres altså, at der kun er, hvad der svarer til en halv årgang i gang. I indkøringsfasen skulle der netop være endnu flere i gang, fordi der er et efterslæb for de ældste i målgruppen", skriver Stig Langvad.

Det tilbud, der indtil kommunalreformen fandtes i nogle amter, henvendte sig typisk til den mere velfungerende del af målgruppen.

"Unge med de mest sammensatte og omfattende funktionsnedsættelser fik ofte ikke noget tilbud. Blandt andet derfor er der en ikke uanseelig andel af unge under 25 år, som ikke har fået et tilbud i den gamle ordning. Derfor bør der i en overgang være et højere antal elever på uddannelsen, end når den er fuldt indfaset. Denne problemstilling er der ingen refleksion over i redegørelsen fra undervisningsministeren", skriver Stig Langvad.

Hvad laver de unge?

Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, har pligt til at rette den største vejledningsindsats mod de unge, der har de største vanskeligheder med at komme videre i uddannelse efter grundskolen, blandt andet målgruppen for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.

"Alligevel ses det ikke i redegørelsen, at der er forventninger til, at UU tager initiativer over for den del af målgruppen, der har afsluttet grundskolen uden at få et tilbud eller har fået et tilbud af under tre års varighed og derfor har ret til uddannelse op til tre år", pointerer Stig Langvad.

Han undrer sig også over, at redegørelsen så uproblematiseret accepterer, at en fjerdedel af kommunerne ikke havde unge i gang med uddannelsen pr. 31. maj 2008.

"Vi savner en redegørelse for, hvad de unge foretager sig, og også for, hvilke initiativer ministeriet vil tage for at sikre sig, at alle kommuner opfylder lovgivningen og tilbyder den uddannelse, som de unge har et retskrav på", lyder det fra DH's formand.

Stærkt begrænset samarbejde med andre uddannelser

En af lovens forudsætninger er, at uddannelsen skal foregå i et ungdomsmiljø. Det er ikke en enkel sag for kommunerne at sikre dette, samtidig med at uddannelsen er individuelt tilrettelagt efter den enkeltes interesser og resurser, erkender Stig Langvad.

"Der er ikke egentlige overvejelser over den problemstilling i redegørelsen. Det finder vi er en mangel", skriver Stig Langvad, der gerne vil vide, i hvilket omfang det er lykkedes at etablere uddannelsestilbud i et ungdomsmiljø.

Han efterlyser også oplysninger om samarbejdet med de ordinære ungdomsuddannelser.

"Som redegørelsen fremstår, må vi tro, at der kun i stærkt begrænset omfang er samarbejde med eksempelvis HF og teknisk skole. Vi ser gerne redegørelsen udbygget med et afsnit omkring dette, uanset omfanget af samarbejdet på nuværende tidspunkt", skriver Stig Langvad, der også gerne vil høre, hvordan et samarbejde kan understøttes og udbygges.

Bertel Haarder skal kommentere brevet

Charlotte Dyremose, konservativ formand for Folketingets uddannelsesudvalg, har bedt Bertel Haarder kommentere brevet fra DH. I forvejen har SF's Pernille Frahm spurgt til en række af de problemstillinger, DH rejser.

Her svarer Bertel Haarder blandt andet, at det ikke er acceptabelt, at hver fjerde kommuner ikke unge på uddannelsen i det første år. Når det angår UU'ernes forpligtelse til at opsøge de unge i målgruppen, gennemgår han blot kommunernes generelle forpligtelse til at vejlede unge under 25 år og lægge vejledningen tilrette, så indsatsen især rettes mod unge, der skønnes at have behov for en særlig vejledningsindsats.