Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DH bekymret for Hjælpemiddelinstituttets fremtid

Det er meget problematisk, at Hjælpemiddelinstituttet lægges sammen med Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, samtidig med at der skæres begge steder, mener Stig Langvad, formand DH. Han stiller ministeren ni spørgsmål om instituttets fremtid.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
25. januar 2012, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Socialministeriet har besluttet at reducere Hjælpemiddelinstituttets, HMI, bevilling med knap 30 procent i 2013 startende med det halve i 2012. Samtidig er den hidtidige selvejende institution blevet lagt sammen med Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, ViHS, der netop har mistet 22 årsværk.

Stig Langvads brev til Karen Hækkerup

Nedskæringerne har fået Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, DH, til at skrive til socialminister Karen Hækkerup (S) for at få svar på, hvordan hun vil sikre, at de vigtige opgaver, HMI løser i dag, fortsat vil blive løst på en tilfredsstillende måde i den nye struktur.

I brevet spørger han til ni konkrete arbejdsopgaver. En af dem er den årlige HIT-messe, som er kendt for at bringe leverandører og brugere af hjælpemidler sammen med fagfolk, der anvender og indkøber hjælpemidler, sammen.

På sidste års messe blev it-redskabet barrefresh kåret til årets produkt. Det kan hjælpe mennesker med kognitive handicap til at gennemføre dagligdags opgaver, og de tre unge it-ingeniører er nu ved udvikle det til undervisningsbrug.

Er netværk for fagfolk i fare?

HMI sikrer en forskning i hjælpemidler, der er afgørende for udviklingen på området, mener Stig Langvad og spørger Karen Hækkerup, om HMI fortsat vil kunne lave forskningsprojekter. Han spørger også til HMI's deltagelse i danske og internationale standardiseringsudvalg.

"HMI driver flere digitale netværk i forhold til kommunerne inden for specifikke områder som blandt andet ny teknologi. Vil HMI fortsat kunne drive disse i den nye struktur", spørger Stig Langvad.

HMI driver blandt andet et forum for fagfolk, der arbejder med informations- og kommunikationsteknologiske løsninger til mennesker med kommunikative og kognitive funktionsnedsættelse. Et andet netværk er for fagpersoner, der arbejder med teknologiske hjælpemidler, der giver støtte til læsning og skrivning og hjælper med at organisere dagligdagen for blandt andre ordblinde og personer med aspergers eller ADHD.

Store konsekvenser for kommuner og borgere

Derudover afholder HMI hvert år konferencer og temadage om blandt andet hjælpemidler for mennesker med ADHD og asperger, it til ordblinde og om brugen af sociale medier for mennesker med funktionsnedsættelse.

"HMI varetager i dag opgaver på et område, der er meget specialiseret og teknisk komplekst og derfor kræver denne særlige indsats. Vil HMI i den nye struktur fortsat eksistere som en særlig fokuseret enhed, der fastholder og udvikler viden om hjælpemidler", beder Stig Langvad om svar på.

Han peger samtidig på, at mange af opgaverne ikke er finansieret gennem basisbevillingen til HMI, så spørgsmålet er, om HMI fortsat skal ære selvfinansierende, eller om opgavemængden skal tilpasses basisbevillingen.

"Det er særligt bekymrende, at HMI og ViHS udsættes for besparelser, der både har store konsekvenser for kommunernes varetagelse af opgaver på handicapområdet og borgerens mulighed for selv at tage ansvar for egen livssituation", skriver Stig Langvad.

Ministeriet tilpasser sine lejemål

Både HMI og ViHS sorterer under Socialstyrelsen, der også skal spare. Det har fået Venstres Karen Jespersen til at spørge Karen Hækkerup, hvorfor Socialstyrelsen nedlægger arbejdspladser.

Det skyldes beslutningen under finansloven om at indføre effektiv administration i staten og den økonomiske situtation, forklarer Karen Hækkerup.

Derudover vil ministeriet udnytte sine bygninger bedre. Både HMI og ViHS får nedlagt deres afdelinger i Aarhus i løbet af året, og de tilbageværende medarbejdere bliver flyttet til Socialstyrelsens hovedkontor i Odense.

"Vi reducerer antallet af kvadratmeter pr. medarbejder i departementets lejemål og opsiger lejemål, herunder lejemål i Aarhus", svarer Karen Hækkerup.

ViHS's lejemål i Aalborg fortsætter, da medarbejderne løser opgaver i tæt samarbejde med Center for Døvblindhed og Høretab.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DH bekymret for Hjælpemiddelinstituttets fremtid

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS