Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DGI advarer mod at skære i skolesvømning

Det går ud over de idrætsligt svage elever, når den trængte økonomi får kommuner til at droppe skolesvømning. Men det holder ikke lokalpolitikerne tilbage, så nu tager DGI sagen op i Grundskolerådet.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
19. maj 2003, kl. 14:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vandaktiviteter giver nogle særlige pædagogiske muligheder. Alle bør have mindst et års skolesvømning. Svømning tiltrækker nogle målgrupper, som ikke nødvendigvis dyrker idræt andre steder", siger formanden for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) Søren Møller til bladet Ungdom & Idræt.

Ungdom & Idræt

Der findes ikke et samlet billede af, hvor mange kommuner der har skåret i skolesvømningen. Men det er et område, hvor kommuner gerne sparer, fordi det er dyrt, og fordi svømning ikke er obligatorisk, fastslår Nina E. Nielsen, der er fagkonsulent for idræt i folkeskolen. Men det er skolernes opgave at undervise i svømning, understreger Torben Vandet fra Dansk Idrætslærerforening.

"Det er en del af vores almene dannelse at lære at svømme både af sikkerhedsmæssige årsager, og fordi der er mange oplevelser knyttet til vand. En vifte af muligheder falder væk, hvis man ikke kan svømme, for eksempel strandture og kanoture", siger han.

Samtidig tager mange motorisk usikre børn revanche, når de bevæger sig i vand. Formanden for Dansk Skoleidræt, Lene Mygenfordt, underviser i svømning i Odense, der har skåret svømningen ned til en ugentlig dobbeltlektion i et halvt år på 4. eller 5. klassetrin.

"Det er ikke nok at lave vandtilvænning. For nogle børn er skolesvømningen den eneste indgang, de får til vandaktiviteter. Om et år vil vi se resultatet af besparelserne. Så vil vi møde børn, der ikke kan svømme", siger Lene Mygenfordt.

DGI vil også fremhæve skolesvømningen som et område, der bør styrkes, når arbejdet med Kulturministeriets idrætspolitiske redegørelse går i gang.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DGI advarer mod at skære i skolesvømning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS