Det viser undersøgelsen

- Elever, der læser 'Søren og Mette'-bøgerne, kommer hurtigere i gang med at læse enkeltord end elever, som lærer efter andre systemer. - I 3. klasse læser elever, der arbejder efter 'Danskbøgerne', signifikant dårligere end elever, der arbejder med de andre systemer, mens der ikke er signifikante forskelle mellem deres indbyrdes score. - 'Søren og Mette'-bøgerne giver færre dårligere læsere det første år, men i 3. klasse er de signifikante forskelle igen forsvundet. - Elever, der arbejder med 'Søren og Mette' og 'Helhedslæsning', læser i 3. klasse sætninger bedre end de andre. Forskellen mellem 'Søren og Mette'-eleverne og dem, der bruger 'Dansk i . . .', 'Danskbøgerne' og 'Trip Trap Træsko', er signifikant. - Lærerens alder har betydning for elevernes læseudvikling. Lærere over 40 år udvikler bedre læsere. - Lærere, der har været på et læsekursus, før de overtog klassen, udvikler bedre læsere. Det har dog kun effekt, hvis kurset er på minimum 40 timer; hvis det er det, mærkes effekten i alle de tre første skoleår. - Det har betydning for læseudviklingen, om læreren tror på det system, han underviser efter, og om han på forhånd ved, hvor længe han vil anvende systemet. Omvendt har klassestørrelsen, antallet af dansktimer, læsebogens indførelse og bogstavgennemgangens slutning ingen eller kun meget ringe betydning for elevernes læseudvikling og på andelen af gode og dårlige læsere. Det er heller ikke afgørende for børnenes læseudvikling, om lærerne har en speciallæreruddannelse eller ej. - Forskerne har testet 202 klasser på 124 skoler i fire år. - Fem systemer indgår i undersøgelsen: 'Helhedslæsning', 'Trip Trap Træsko', 'Søren og Mette', 'Dansk i . . .' og 'Danskbøgerne'. Kilde: Carsten Elbro, Dorte Klint Petersen og Ina Borstrøm: 'Hvordan kommer børn bedst i gang med at læse? En undersøgelse af læsebogens betydning for den første læseudvikling'. Center for Læseforskning, Københavns Universitet.