Det psykiske arbejdsklima

Lærernes og ledelsens daglige arbejdshumør har i skoler en meget stor betydning for, hvordan den fungerer som sted for læring og udvikling. Et godt psykisk arbejdsklima er vigtigt på alle arbejdspladser. Men helt specielt vigtigt i skoler, fordi kvaliteten af kontakten mellem lærere og elever er helt afgørende for, at eleverne bliver opmuntret og støttet i de lange og svære læreprocesser. Er afgørende for, om lærernes samarbejde bliver konstruktivt. Og er afgørende for, om lærernes og ledelsens samarbejde overhovedet fungerer.

Det psykiske arbejdsmiljø er kvaliteten af den måde, vi behandler hinanden på, når vi møder hinanden i forbindelse med arbejdet. Det er kvaliteten af det menneskelige samvær i arbejdsdagen. Det er de muligheder, der er for selvudfoldelse og selvudvikling i arbejdet. Det er rettigheder i forbindelse med arbejdet. Det er de gevinster i form af personlig tilfredsstillelse, social anerkendelse, løn.

Enhver organisation og team har nogle centrale opgaver, der skal løses. Nogle ydelser, der skal leveres til omverdenen. Det er derfor, organisationen (skolen, institutionen, virksomheden) eksisterer. Det er her, eksistensberettigelsen ligger. Værdier og samarbejdsopfattelser skal forbindes klart med disse, vigtigste, arbejdsopgaver og nogle kvalitetskrav til arbejdet. Hvis de centrale opgaver ikke bliver løst, vil et godt psykisk arbejdsmiljø ikke kunne redde arbejdspladsen. Det er helt enkelt ikke en god skole, et godt institut eller en god virksomhed, hvis ikke medarbejdere og ledere løser de opgaver, de er ansat til at løse. Så: Skolen skal levere de ydelser til omverdenen, der er eksistensgrundlaget, og ledere/medarbejdere skal samtidig skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Det gælder løsningen af denne dobbelte opgave.

I kvaliteten af det psykiske arbejdsmiljø ligger relationen mellem lærerne indbyrdes og mellem lærere og ledelse. Det ligger i de forventninger, folk har til hinanden, og i den måde, de behandler hinanden på. Det vanskelige er, at her spiller opdragelse, personlighed og social kultur afgørende ind. Det vil sige, at vigtige dele af det psykiske arbejdsmiljø bestemmes af forhold uden for organisationen og uden for dens kontrol.

Det betyder, at den enkelte medarbejder og leder har et meget stort personligt medansvar for kvaliteten af det psykiske arbejdsmiljø. Det betyder også, at der så godt som altid er flere parter, som tilsammen har ansvaret for kvaliteten af det psykiske arbejdsmiljø, og at ingen af dem kan skyde det fulde ansvar over på de andre eller den anden.

Arbejdets rammevilkår: Løn, fysisk arbejdsmiljø, arbejdsbelastning kan være så ringe, at det ikke er muligt at få et godt psykisk arbejdsmiljø. Men selv i ekstreme tilfælde betyder den enkeltes væremåde over for kollegerne og den enkeltes livsindstilling ganske meget. Det psykiske arbejdsmiljø bestemmes af balancen mellem de reelle arbejdsbetingelser og den enkeltes konstruktive vilje til at komme de andre i møde.

Det paradoksale er, at langt de fleste mennesker i forvejen har alle de personlige og sociale talenter og omgangsformer, som kan bruges til at skabe et værdifuldt psykisk arbejdsmiljø. Det afgørende er, om de beslutter sig til at bruge disse kompetencer i deres arbejde. Det kan være så barokt, at folk går rundt og lurepasser på hinanden: 'Vi vil ikke vise god vilje, før de andre skaber et godt psykisk arbejdsklima for os!' Men det kan de andre jo netop ikke alene. Så sker der med sikkerhed ingen forbedring.

Der skal kun én part - eller en energisk negativ gruppe - til at ødelægge det psykiske arbejdsmiljø på en hel skole, men der skal et konstruktivt samarbejde mellem samtlige parter til for at få det psykiske arbejdsmiljø til at lykkes.

Sten Clod Poulsen er chefkonsulent, cand.psych. MetaConsult