Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

"Det nye LL" skaffer sig indflydelse på læreruddannelsen

Formanden for Lærerstuderendes Landskreds Bob Bohlbro fortalte på årsmødet i weekenden om, at han hører fra rektorer og dekaner om de dygtige og engagerede LL-repræsentanter, de samarbejder med lokalt. "Det nye LL" samarbejder og spiller ud og skaffer sig indflydelse.

Ny næstformand i LL blev Morten Kampp Rasmussen

Foto: Michael Hyldgaard Løgtholt
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
10. marts 2014, kl. 10:41

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

På læreruddannelsesstederne har det seneste år været præget af nedskæringer.

"Kombineret med et lavt ansøgertal har det betydet, at flere læreruddannelser er ved at lukke, flytte sammen eller flytte undervisningen ud på internettet. Nedskæringerne på uddannelsesområdet rammer ikke blot i yderområderne, men også helt ind i hovedstaden. Vi har ikke kunnet stoppe alt, men vi har sikret de studerende den højeste kvalitet i deres læreruddannelse med de økonomiske forudsætninger, som institutionerne har. Det økonomiske pres fortsætter de kommende år, og hvis vi ikke vil se flere lukninger, ringere studiemiljøer og mere fjernundervisning, så er vi nødt til at stå sammen med alle vores samarbejdspartnere og stoppe underfinansieringen af vores uddannelse", sagde LL-formanden i sin beretning i Jelling i weekenden.

"Da jeg startede i LL for en del år siden, lærte den daværende formand mig en vigtig ting. Man får altid mest indflydelse, hvis man selv kommer med det første udspil. Og hvis der er noget, som "det nye LL" bliver rost for, så er det netop, at vi er proaktive og visionære. Lokalt såvel som nationalt har vi hele tiden fokus på at komme med nye ideer. Det har vi gjort med studieaktivitetsmodellen, med vores lærer-karriere-koncept og med vores brev til de 2500 nye byrødder. Det er en strategi, som ikke blot virker, men som vi også bliver rost meget for", fortalte Bob Bohlbro. Han overtog formandsposten for et år siden fra Tobias Holst, som lancerede begrebet "Det nye LL".

Skoleverdenens enfant terrible

"Noget af det, som jeg mener, er fantastisk ved LL, er, at vi politisk kan arbejde imod de elementer, som vil forringe vores uddannelse samtidig med, at vi aktivt deltager i udviklingen, så vi altid sikrer, at ledelserne arbejder i den rigtige retning. Derfor er det fedt at se så mange aktive, som netop har været dybt involveret i optagelsessamtalerne, været med i arbejdsgrupper om modulbeskrivelserne og modulopbygningen, og som har engageret sig i vores eget interne arbejde med det store praktikpuslespil. Et puslespil, som desværre stadig mangler en masse brikker".

LL appellerer til byråd om lærerpraktikken

Antallet af lærerstuderende falder, og det går ud over medlemstallet i LL.

"Men vi må og skal øge vores organiseringsgrad. For alles skyld. Vi har i løbet af året oplevet henvendelser fra studerende, som ikke var medlem. Dem kan vi desværre ikke hjælpe. Fremover skal vi altså have fat i dem, inden de kommer i problemer", sagde Bob Bohlbro.

Som ny næstformand blev Morten Kampp Rasmussen valgt. Han er fra Læreruddannelsen Zahle og erstatter Mads Bärenholdt, der har været LL's næstformand i to år.

(opdateret kl. 13.40)

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

"Det nye LL" skaffer sig indflydelse på læreruddannelsen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS