Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Det handler om skolekultur

Samarbejde og fælles kulturer er et af midlerne mod uro i undervisningen

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
16. december 1999, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det sker lige nu rundt om på de danske skoler. Flere og flere lærere arbejder stadig tættere sammen om børnene, og skolerne går i stadig tættere samarbejde med daginstitutioner, skolefritidsordning og forældre - alt sammen for at give mere helhed og sammenhæng i børnenes liv. Og det var lige netop sådanne samarbejdsrelationer, sådan en skolekultur, de tre konsulenter Bo Ørsnes, Kim Foss Hansen og Per Kjeldsen efterlyste, da de i 1998 startede netværket Uro-Net under Undervisningsministeriet. De betragter urolige børn i skolen som symptombærere - uroen er symptom på problemer i de kulturer, børnene lever i.

Folkeskolen nr. 52 1999

Da Folkeskolen talte med de tre konsulenter i september 1998, efterlyste de blandt andet teamsamarbejde og et tættere samarbejde med skolefritidsordning, daginstitutioner og forældre.

'Der er sket meget, blandt andet i forbindelse med F2000's fokuspunkt om indskoling. Det handler om kendskab til hinandens holdninger', siger Kim Foss Hansen nu, hvor projektet er halvvejs.

I Uro-Net har 240 skoler i Danmark fokuseret på uro i undervisningen. De udfyldte i august 1998 et meget grundigt statusskema, som gav et overblik over omfanget af uroen og over den enkelte skoles kultur med hensyn til blandt andet samarbejdsrelationerne. I alt er 29 primærkommuner og tre amtskommuner med i netværket, som blev et af initiativerne efter en undersøgelse i 1997 om urolige børn i folkeskolen. Det hele startede med en forespørgselsdebat i Folketinget rejst af Frank Dahlgaard. Kommunerne har hver en repræsentant i netværket, som mødes til konferencer, udveksler erfaringer og værktøjer og forpligter hinanden på at gå videre med arbejdet lokalt. Til sommer skal undersøgelserne af uroen i samtlige klasser på de 240 skoler gentages.

Hver kommune og hver skole har udviklet handleplaner for, hvordan de vil arbejde med den uro, der forekommer på netop deres skole - både den uro, der har vist sig at være mest typisk, nemlig blandt drengene i indskolingen, og uroen med de børn, der har særlige, tungere problemer. Hele ideen med et netværk i stedet for en stribe forsøg med efterfølgende rapportskrivning er, at ideerne skal brede sig til samtlige danske skoler. Det gør de blandt andet ved, at skolerne og kommunerne i øjeblikket er i fuld gang med at lægge deres handleplaner på Internet. Uro-Net kan søges på Undervisningsministeriets hjemmeside, eller man kan klikke sig ind på www.tess.dk/uronet/uronet.htmkara

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det handler om skolekultur

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS