Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Det glade budskab: Lærerne er tilfredse, men der er plads til forbedringer

Er du lærer i folkeskolen, kan du gå på sommerferie i tryg forvisning om at de fleste af dine kolleger har arbejdsglæden i behold og ikke er påvirkede af, at medierne tegner et dystert billede af skoleverdenen.

Jan Kaare
Start debatten
18. juni 2010, kl. 13:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det fremgår af en undersøgelse som AKF - Anvendt Kommunal Forskning - har gennemført med hjælp fra 3000 offentligt ansatte.

AKF´s undersøgelse

Ved brug af spørgeskemaer og interviews har AKF fundet ud af, at langt de fleste er tilfredse med deres job og at det trods folkeskolens imageproblem også gælder lærerne.

"Det må være usædvanligt, at en faggruppe indenfor et område, der bliver omtalt meget i negative vendinger, er så godt tilfreds med forholdene", siger Ulf Hjelmar, seniorforsker i AKF.

63 procent af lærerne er meget eller overordentlig meget tilfredse med deres arbejde og under 10 procent er mindre tilfredse eller decideret utilfredse.

Ulf Hjelmar:

"Der er mange grunde til at lærerne i lighed med andre grupper af offentligt ansatte er glade for jobbet. De oplever tryghed i ansættelsen, at jobbet er afvekslende, at de har stor indflydelse på arbejdssituationen og at de har et godt samarbejde med kolleger. Det sidste spiller en særlig stor rolle for lærerne, der er glade for deres team og for deres kolleger i bred almindelighed."

Stress og støj

De mindre tilfredse lærere peger på stress og problemer i det fysiske arbejdsmiljø, som de vigtigste årsager til, at de ikke har det godt på arbejdspladsen. Stress handler om ikke altid at kunne udføre sit arbejde med den ønskede kvalitet. Problemerne med det fysiske arbejdsmiljø drejer sig først og fremmest om støj.

"Problemerne bør tages alvorligt, selvom de kun omfatter en lille gruppe af lærere. Det er den samme gruppe, der overvejer at forlade folkeskolen eller skifte arbejdsplads" siger seniorforskeren.

Oplysningerne i undersøgelsen blev indsamlet i slutningen af 2009, men noget tyder på, at de er udtryk for mere end et øjebliksbillede. Lærernes og de andre grupper af offentligt ansattes forhold til deres arbejde, lå på samme niveau, da der blev gennemført en tilsvarende undersøgelse i 2006.

Målrettet indsats

"Den nye undersøgelse er en tro kopi af den forrige. Derfor kan vi med ret stor sikkerhed sige, at konklusionen holder. Folk er glade for deres job i det offentligt, men det fysiske og psykiske arbejdsmiljø bør forbedres og medarbejderne bør i højere grad have muligheden for at levere en god kvalitet på trods af tidspres", siger Ulf Hjelmar.

AKF mener, at der er behov for en langsigtet og målrettet indsats på området for at skabe mærkbare ændringer i jobtilfredsheden.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det glade budskab: Lærerne er tilfredse, men der er plads til forbedringer

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS