Der skal humanistiske aspekter ind i de naturvidenskabelige uddannelser for at få de unge til at søge dem, siger forskningschef på Instituttet for Fremtidsforskning, Maria-Therese Hoppe.
Der er krise inden for de naturvidenskabelige fag. Der bliver mangel på ingeniører, og på universiteterne er det de humanistiske fag, der fænger interessen hos de små ungdomsårgange. Og som altid når krisen kradser, har alle travlt med at sende sorteper videre. Det er gymnasiernes skyld. Det er folkeskolens skyld. Men ifølge Maria-Therese Hoppe skyldes det hele en tendens i samfundet. De unge vil have det humane med.
- Vi lever ikke længere i industrisamfundet, men i informationssamfundet, og med det skifter værdierne for familie, fritid og arbejde. Nedgangen for de naturvidenskabelige fag er helt klart en tendens i samfundet, men det er vigtigt at sige, at det ikke er en forkastelse af naturvidenskab, men et tilvalg af noget andet, siger hun. Ifølge Maria-Therese Hoppe er der stadig mange, der har interesse for naturvidenskab, men de unge vil ikke acceptere den opdeling i kasser, som industrisamfundets uddannelsessystem giver dem.
- Uddannelsessystemet er opbygget efter industrien med vandtætte skotter - læser du til ingeniør, er der ingen humanistiske input i studiet. Den køber de unge ikke, de vil have mere. De unge lever mere i fremtiden og har en seismografisk indstilling til livet. De unge er et produkt af samfundet, af forældrene og skolen, og folkeskolen giver dem nysgerrighed og et helhedssyn. De, der i dag har interesse for teknik og naturvidenskab, fravælger det, fordi der ikke er nok humanisme i studierne, siger Maria-Therese Hoppe.
Ikke lærernes opgave
Krisen inden for det naturfaglige område har været diskuteret indgående, og Undervisningsministeriet har da også sat en masse i værk for at styrke de naturvidenskabelige fag. Der er indført natur/teknik i folkeskolen og forsøg med naturvidenskabelige klasser i gymnasiet. I Kommunernes Landsforening (KL) bakker man op om initiativerne, men sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget satsningerne i folkeskolen hjælper på de unges fagvalg.
- Selvom man i skolen lagde vægt på de tekniske fag og forsøgte at udklække små ingeniører, så vil de unge stadig vælge de bløde pædagogiske fag. Det er en udvikling i samfundet, og det kan folkeskolen kun rykke marginalt ved, siger Niels Bertelsen, afdelingschef i KL.
- Der er i dag en stor modsætning mellem de forventninger, der stilles til folkeskolen, og det, den rent faktisk kan. Det er årsag til dyb frustration, at alle nye opgaver altid læsses over på folkeskolen. Lærerne er selvfølgelig ikke fritaget for at deltage i udviklingen, men de kan ikke løse problemet alene, siger han.
- Folkeskolen bliver bedømt på et forkert grundlag, når den for eksempel bedømmes ud fra søgninger til ingeniørstudierne på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Det brede perspektiv
Instituttet for Fremtidsforskning har tidligere lavet en undersøgelse af unges holdninger og forventninger til fremtiden. Deltagerne fra hele landet var elever i 9. og 10. klasser, der havde valgt handelsskole som næste trin i uddannelsessystemet.
- Man skal bestemt undervise i natur/teknik i folkeskolen, men det skal være med det brede perspektiv, siger Maria-Therese Hoppe.
Krisen er der, men der er måske en bedring på vej. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) melder om lidt flere optagne i år. Tallet lød i 1995 på 982 nystartede studerende og på 1.079 i 1996. Ifølge Susanne Wrist-Jensen, civilingeniør i studieforvaltningen på DTU, er det stadig klart færre end i 80'erne. Og selvom den netop overståede besøgsdag for potentielle studerende var en stor succes, er det svært at sige, om krisen vender.
På Det naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet dykker antallet af studerende stadig. Ifølge studieadministrator på fakultetet Jens-Erik Bang har de faktiske optag for matematik, fysik og kemi været dalende de sidste tre år. I oktober 1994 stod 341 studerende som faktisk optagne, i 1995 lød tallet på 254, og i 1996 drejede det sig kun om 244 personer. Men trods faldet håber Det naturvidenskabelige Fakultet, at deres promovering over for potentielle ansøgere hjælper, så det kan ende med flere ansøgere.
Selvom man i skolen lagde vægt på de tekniske fag og forsøgte at udklække små ingeniører, så vil de unge stadig vælge de bløde pædagogiske fag. Det er en udvikling i samfundet, og det kan folkeskolen kun rykke marginalt ved
Det er samfundets skyld
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.