Det er forbudt at bruge Internet

Man må gerne skrive en trykt roman af i hånden eller på computeren, fotokopiere den eller tage et fotografi af et maleri til privat brug.

Derimod må man ikke lave en digital kopi, når det sker på grundlag af en digital gengivelse af værket. Hverken til privat brug eller undervisning.

Imidlertid downloader min computer uafladeligt - og uden at spørge mig - kopier af 'værker', når jeg er på nettet. Det er altså ikke mig, der gør det - sådan aktivt - men jeg ved jo, at det sker. Og jeg kan se på 'værkerne' bagefter, hvis jeg vil.

Men det vil jeg selvfølgelig ikke, for det er jo en art hæleri. Min computer og dens programmer gør noget, som er ulovligt; men så længe jeg ikke ser efter, er jeg vel uskyldig? Eller bør jeg anmelde min computer for brud på lov om ophavsret?

Det er et spørgsmål til hr. Ole Vig Jensen. Min nærmeste minister. Han vil nemlig gerne have - ja, han forudsætter ligefrem i sin lovgivning - at jeg bruger Internet. A real Catch 22.

Center for Teknologistøttet Undervisning har udgivet et meget nyttigt hæfte i denne sammenhæng.

På kort instruktiv form gennemgås en lang række relevante eksempler på, hvad man må og ikke må i henhold til lov om ophavsret.

Anledningen er den eksplosivt voksende digitalisering - eller mulighed for digitalisering - af 'værker': tekster, billeder, musik og så videre.

Digitaliseringen - oversættelsen til lange rækker af nul og et - giver nemlig mulighed for edb og dermed eksemplarfremstilling, distribution eller ændring i hidtil uset omfang uden tab af 'kvalitet'.

Det er for eksempel klart, at lærere ønsker at digitalisere (ved at taste eller scanne) tekster fra bøger, som herefter kan læses højt af edb-udstyret for ordblindeklassen - og behandles på andre måder.

Det er et stærkt hjælpemiddel. Det er bare ulovligt - medmindre der foreligger en aftale om det med rettighedshaveren!

Hæftet bør læses af enhver skoleleder og mange andre - blandt andet de lærere, som har elever, der laver projektopgaver og bruger edb. På trods af at loven er fra 1995, er der nemlig en kraftig skillelinie mellem brug af digitaliserede værker og værker, der fremtræder på anden form.

Det er noget rod. Enten bremser lovgivningen enhver fornuftig brug af digitaliserede værker, eller også overtrædes den i hundredevis af tilfælde hver dag, sandsynligvis uden at lovovertræderen ved det - og til skade for ophavsretshaverne. Jeg hælder til den sidste antagelse.

Personligt ser jeg derfor også hæftet som et oplæg til debat om ændring af en umulig lov og en opfordring til de relevante organisationer om at finde 'ordninger', som vi har det på de fleste andre områder, der angår ophavsretten.

I folkeskolen kan vi ikke leve med, at eleverne eller deres lærere individuelt skal søge om tilladelse til at bruge et værk - og eventuelt betale særskilt herfor - bare fordi det er på digital form og skal bruges på digital form.

Men det skal de faktisk i dag. Og hæftet giver også udmærkede anvisninger i den sammenhæng.

Hvad må jeg?

- ophavsret i teknologistøttet uddannelse

Af Pernille Kallehave

Illustrationer Craigh Stephens

48 sider, 50 kroner

Center for Teknologistøttet Undervisning (CTU)

Telefon: 3336 0555

Fax: 3332 9228

E-mail: ctu@ctu.dk