Det er dansk, det er hundesvært

Folkeskolen står med en masse tosprogede elever, som kunne lære at tale bedre dansk, hvis deres lærere vidste, hvordan de skulle tackle børnenes sproglige udvikling. Ni procent af folkeskolens elever er tosprogede. Men tallet modsvares ikke af antallet af lærere, der er specialiserede i dansk som andetsprog. Og det er et stort problem. Uden den rette uddannelse er læreren på Herrens mark over for de tosprogedes sproglige problemer.

'Mange skoleledere er utilfredse med, at de studerende ikke mestrer dansk som andetsprog, og de har lagt pres på seminarierne', siger Benny Bang Carlsen, der er lektor i dansk på Århus Dag- og Aftenseminarium (ÅDAS).

Sidste år oprettede ÅDAS ligesom syv andre seminarier linjefaget dansk som andetsprog. Til sommer kommer de første studerende ud, og de bliver en eftertragtet handelsvare, spår Benny Bang Carlsen.

'Når dansk er andetsprog, skal undervisningen tilrettelægges på en anden måde. Det er en helt anden didaktik og en helt anderledes sproglig opmærksomhed, der er brug for. For dansk er faktisk et svært sprog. På arabisk er der for eksempel tre vokaler: a, i og u. På dansk har vi ni vokaler og 46 varianter, det siger noget om, hvor svært det er. Hvis læreren har bare et lille kendskab til elevernes modersmål, kan han meget bedre forstå elevernes fejltyper og tilrettelægge undervisningen', siger Benny Bang Carlsen.

I dag sker der alt for ofte en opbremsning i børnenes sproglige udvikling, når de for eksempel bliver udsluset fra modtageklassen til en almindelig klasse.

'Lige før de tosprogede skal til at lære at bruge sproget på en kompleks måde, stagnerer de, fordi de ikke får kvalificeret sproglig undervisning. Det betyder, at de mangler nuancer i sproget og for eksempel ikke kan tale om følelser. Det er en af årsagerne til, at kun få tosprogede når det sproglige niveau, som kræves for at komme i gymnasiet', beklager Benny Bang Carlsen.

Danskfaget åbner mod verden

Men linjefaget dansk som andetsprog handler ikke kun om sprog, også om kultur og pædagogik. De studerende lærer en anderledes didaktik, der i langt højere grad åbner op mod verden. Og som også kommer de danske elever til gode.

Når eleverne læser H.C. Andersens eventyr, skal de også læse nogle somaliske eventyr. Snakke om, hvilke kulturelle årsager der ligger til grund for, at for eksempel den tyrkiske version af 'Rødhætte' er anderledes end den danske.

'Der ligger en stor udfordring i at skabe en ny form for dannelse, der i højere grad tager udgangspunkt i den fælles kultur, vi alle har. Tosprogede og danske. Ud fra for eksempel filmen 'Romeo og Julie' kan man tale om arrangerede ægteskaber og idealiseret kærlighed, uden at filmen direkte beskriver hverken de tosprogedes eller de danske børns verden. Det er et godt udgangspunkt for diskussioner. Jeg taler ikke om, at man skal smide de danske tekster ud, men åbne op mod verden og supplere de danske med tekster af udenlandsk oprindelse. Det vil de danske elever også få gavn af. At vi indretter danskfaget og undervisningen i forhold til udfordringen i den moderne verden', siger Benny Bang Carlsen. I stedet for hele tiden at betragte de tosprogede elever som et problem skulle skolen og samfundet vænne sig til at se det som en styrke, at eleverne har flere kulturer, flere identiteter og flere sprog at trække på. 'Det er paradoksalt, at vi ikke i større international sammenhæng benytter, at vi har en stor befolkningsgruppe, der taler tyrkisk', mener Benny Bang Carlsen.

vibe

Relevante bøger

'Andetsprogsdidaktik' af Lars Holm og Helle Pia Laursen.

'Vision og virkelighed - andetsprogsdidaktik i skolen' af Benny Bang Carlsen.