Det didaktiske møde

Af Thorkild Thejsen

Hvor bliver bladene af, når de falder af træerne? Tre små børn funderer sammen - og svarer selv:

- Bladene falder vel bare af og bliver borte.

- Hvad mener du med 'bliver borte'?

- Når vi leger, træder vi dem ned i marken, og de bliver til jord . . .

- De voksne er tunge og træder også . . . og dyrene . . .

- Men hvis der ikke er nogen dyr lige der, hvor bliver bladene så af?

Ordvekslingen gengives mere udførligt i Tom Tillers bog 'Det Didaktiske Møde'. Der er ingen grænser for, hvor mange forklaringer der kan se dagens lys, når børn filosoferer.

- Men hvad er det, der sker, når bladene kommer på træerne igen, lyder børnenes næste spørgsmål i Tillers bog. Nu kniber det med forslag til forklaringer. Og pludselig kommer så modspørgsmålet til læreren:

- Kan du ikke sige hvorfor?

Det er det møde - mellem elevernes erfaringer og skolens kundskaber - Tom Tiller interesserer sig for. Hans hensigt er at diskutere, hvordan lærerne kan bygge bro mellem børnenes personlige livserfaringer og skolens definerede fællesstof.

Den diskussion giver bogen mange gode afsæt til, at læseren kan føre videre. Men egentlig er det mærkeligt, at Kroghs Forlag vælger at udgive en bog, som udkom i Norge i 1995. Dengang blev den skrevet ind i en norsk debat blandt andet om nye, centrale læseplaner. Fordanskningen fire år efter består stort set kun i et dansk forord og halvanden side noter. At en norsk 'førskolelærer' på dansk hedder 'pædagog', har oversætteren overset.

I et overflødigt forord citerer rektor Svend Erik Pedersen 'Folkeskolen år 2000'. Og så misbruger han Kresten Kold: 'Elevressourcer er gratis. Så hvorfor ikke bringe dem i sving. Prøv at lade elevernes erfaringer møde skolens kundskaber. Akkurat som Kold sagde det for cirka 150 år siden', skriver Folkeskolerådets formand. Mage til vrøvl skal man lede længe efter. Kold var fortæller, han var ikke engang samtalens mand.

I den første af otte upræcise, danske noter får læseren at vide, at Gudmund Hernes er 'tidligere skoleminister', og at han 'omtales' som den største skolereformator efter krigen. Af hvem omtales han? Det får læseren ikke at vide.

Og så har forlaget konsekvent fjernet litteraturlisten. Der er henvisninger i Tillers tekst. For eksempel: '(Svingby, 1985)'. Men bag i bogen er der ikke nogen liste, læseren må selv finde ud af, hvad Gunilla Svingby skrev i 1985, og hvor det er udkommet.

Som studiemateriale er den danske udgave klart ringere end den norske, som (selvfølgelig) har en litteraturliste.

Tom Tillers læringsforståelse er konstruktivismen: Den enkelte konstruerer selv sin viden oven i det, han ved i forvejen. Men Tiller stopper ikke der, han kobler læring til undervisning. Og samtidig holder han fast i, at 'hensigten med skolens virksomhed er at spinde en rød tråd af forståelse, som man kan spinde videre på hele livet'. Denne kobling gør, at Tiller ikke falder i vrøvle-grøften, hvor man vil lære andre, at 'ingen kan lære nogen noget'.

Bogen indeholder mange fine iagttagelser, som giver både lærerstuderende og aktive lærere noget at tænke over. Læseren hjælpes til selv at reflektere over situationer og begivenheder, der giver øget forståelse for læringens natur. Tom Tiller véd, at god læring afhænger af gode lærere - ikke bare om de er gode 'fagfolk': 'Det handler om omsorg i bred forstand, om kontakt mellem lærer og elev, mellem barn og voksen. Det handler om opbygning af netværk, om dialog, om kulturforståelse, genkendelse, identitet. Det didaktiske møde kræver, at deltagerne i læringsprocessen forstår hinanden', skriver han og advarer mod standardiseringer og (alt for) stram planlægning af alt. Tiller ved, at en god lærer skal kunne improvisere.

Det er godt at gæste Tiller. Men jeg kan ikke sige mig helt fri for også at opleve ham som noget af en pædagogisk romantiker. Hvis bare elevens livssituation kommer med ind i klasserummet, så går det nok, synes han at mene. Men sådan er det jo ikke, det ved den erfarne lærer. Og den uerfarne bliver skuffet, hvis han satser ensidigt på læring gennem elevernes praksis. Kirsten Grønbæk Hansen fra RUC har for eksempel vist, at end ikke færdigheder i erhvervsskolens værkstedsfag uden videre kan overføres til matematikundervisningen i klasselokalet. (Se Dansk Pædagogisk Tidsskrift nummer 2, 1998.)

Men altså: Kritikken af bogen må ikke overskygge det positive. Tom Tiller giver gode afsæt til den didaktiske diskussion og til diskussionen om skoleudvikling og evaluering. Men ærlig talt, jeg holder mig til originaludgaven: 'Det didaktiske møtet - et møte mellom fag og hverdag', 168 sider, 249 kroner, Praksis Forlag, Oslo 1995.

Det Didaktiske Møde

- et møde mellem fag og hverdag

Grundlaget for en lærende skole

Af Tom Tiller

182 sider, 198 kroner

Kroghs Forlag