Derfor Sløjd

Redaktøren, Jørgen Mogensen, redegør i sit forord for bogens/festskriftets indhold og intention, der foruden at fortælle om sløjdforeningens historie også er at fortælle om, hvorfor vi har sløjd i grundskolen, og hvad sløjd er i dag. Det er jo et højt mål at sætte på kun 82 sider.

En udvalgt skare på 17 personer, med hver sit afsæt i og omkring faget sløjd, giver i artikelform deres indlæg og bud, der tilsammen giver bogens indholdsmæssige helhed. Man fornemmer et tydeligt personligt engagement i de enkeltes indlæg i kraft af, at det hander om hjerteblod: At det praktisk-æstetiske arbejde, pædagogisk tilrettelagt manuelt arbejde også kaldet sløjd er et væsentligt element i børns liv. Den, der brænder, tænder og dette kalejdoskopiske øjebliksbillede, som bogen tegner af faget sløjd, er dens styrke.

Bogens indhold er, ifølge redaktøren, søgt disponeret omkring en tredeling: Først reflekteres over, hvorfor vi har sløjd. Herefter fortælles om faget udvikling og sløjdforeningens arbejde gennem de sidste 25 år, og til sidst beskriver en række lærere egen praksis og undervisning i faget sløjd og undervisning med faget i tværfaglige sammenhænge. Denne tredeling og klare logiske disponering fremgår desværre ikke af bogens faktiske disponering, indholdsfortegnelse og opsætning.

Visionen er, at bogen vil indgå i debatten om den praktisk-æstetiske dimension i undervisningen i en tid, hvor det praktisk-musiske og det praktisk-æstetiske ikke har den store politiske bevågenhed, når der tænkes skole og dannelse.

Bogen er udsendt til samtlige medlemmer af Danmarks Sløjdlærerforening, men den har et budskab til en bredere læserkreds. Bogen vil med udbytte kunne anvendes som oplæg og inspiration til den pædagogiske og didaktiske debat i seminariernes og sløjdlærerskolernes grund-, efter- og videreuddannelse omkring faget sløjd i skolen. Bogen bør også forefindes på enhver skole, så interesserede, herunder bestlutningstagere som inspektører, medlemmer af skolebestyrelser og lokalpolitikere med flere, kan lade sig inspirere og overbevise om, at tiden ikke er løbet fra sløjd, håndarbejde og hjemkundskab, som det for nylig blev fremført i debatten omkring den ny folkeskolelov.