Derfor er Danmark gået frem i naturfag i Pisa

Det mener lektor Annemarie Møller Andersen, der har været med til at skrive naturfagsdelen i den danske Pisa-rapport. Hun understreger, at der er tale om gisninger.

"Det er min vurdering, at når du går ind i 9. klasse med bevidstheden om, at du skal til afgangsprøve, så bliver der arbejdet med fagene", siger Annemarie Møller Andersen.

De danske elever scorede således 502 point i fysik/kemi, som hele tiden har været eksamensfag i 9. klasse, og 505 point i biologi. I naturgeografi var scoren nede på 487. Geografi blev først eksamensfag året efter, at Pisa havde været og teste eleverne.

"Desuden er 2006-årgangen den første Pisa-årgang, der har haft natur/teknik i fuldt omfang. Det er endnu en mulig forklaring på fremgangen", fastslår Annemarie Møller Andersen.

30 års politisk fejlprioritering

Biologi og geografi forsvandt fra skolernes overbygning med 1975-skoleloven og har ikke været eksamensfag siden. Denne nedprioritering fra politisk hold kan være forklaringen på de tidligere lave placeringer, eftersom Pisa i naturfag tester såvel biologi og naturgeografi som fysik/kemi, der som de eneste naturfag har nydt høj status i Danmark de sidste 30 år.

Annemarie Møller Andersen kalder nedprioriteringen af geografi og biologi for "30 års politisk fejlprioritering". Signalet fra Christiansborg har således sat en kædereaktion i gang: Skolelederne har ikke prioriteret linjefagslærere i biologi og geografi, og lærere og elever har forstået, at biologi og geografi ikke er så vigtigt.

"En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viste for et nogle år siden dét, som vi andre længe havde haft på fornemmelsen, nemlig at skoleledere prioriterede lærerkompetencer i overensstemmelse med, om der var eksamen i faget. Og hvis der ikke var eksamen i fag som biologi og geografi, så var det ikke så vigtigt", siger Annemarie Møller Andersen.

"Og eleverne fornemmer på skolen og lærerne: Er det her underholdning eller forventes det, at vi skal tilegnes os viden og kompetencer. Derfor har det ikke undret mig, at gennemsnittet har ligget lavt i naturfag i Pisa i de forudgående år", tilføjer hun.

"Vi kan have forskellige opfattelser af eksamens betydning, men i et skolesystem, hvor fagene vægtes forskelligt, præger det elevernes indsats, om det er eksamensfag eller ej".

I udlandet undrer de sig

I landene omkring Danmark prioriteres fysik, kemi, naturgeografi og biologi - under ét kaldet naturfag - lige højt.

"På internationale konferencer - også før Pisa gik i gang - har folk set undrende på os, når det gik op for dem, at biologi og naturgeografi var så nedprioriteret i det danske skolesystem", fortæller Annemarie Møller Andersen.

I Danmark har naturfag i de sidste 30 år været lig med fysik/kemi, siger Annemarie Møller Andersen. Den eneste forklaring hun kan komme på, er, at politikerne har taget beslutning på grundlag af deres erfaringer med den gammeldags naturhistorie, de selv havde i skolen. De havde ikke øje for mulighederne i den nye biologi med økologi og genforskning og så videre, mener hun.

Men nu går det fremad i naturfag i Pisa, både i de spørgsmål, der er gengangere fra 2003, og de nye, der er kommet til på grund af, at naturfag var det særlige fokusområde i Pisa-2006.

"Der er 21 spørgsmål, der er fælles for 2003 og 2006, og dér er Danmark gået frem med otte point. Det vil sige, at 2006-årgangen har løst de samme opgaver bedre end 2003-årgangen. Men det kan kun redegøre for en lille del af fremgangen. Danmark havde 475 i gennemsnit i 2003, nu ligger vi på 496 - så eleverne har åbenbart kunnet løse de nye opgaver, der er kommet til, i et vist omfang", siger Annemarie Møller Andersen.