Mit kandidatur til DLF's hovedstyrelse er begrundet i ønsket om en sammenhængende, fælles fagforening, hvor kommunikationen mellem hovedstyrelsen, kredsene, tillidsrepræsentanter og alle medlemmer er præget af respektfuld dialog.
Medlemmer af Danmarks Lærerforening lever i en decentral virkelighed. Væsentlige beslutninger træffes lokalt, og der er store forskelle i den hverdag, som medlemmerne oplever i kommunerne. Når der samtidig er stort pres på kommunernes økonomi med de deraf følgende konsekvenser for organiseringen af skolevæsener og de lokale arbejdstidsaftaler, er der brug for, at vi har en stærk hovedstyrelse og et sekretariat, der kan hjælpe kredse med behov for assistance.
Jeg ønsker at være et hovedstyrelsesmedlem, der tager medlemmernes tanker, idéer og bekymringer med ind i DLF's ledelse - også når disse idéer og bekymringer er udtryk for en uenighed med den førte politik. Der skal være plads til uenighed - uenighed kan ofte sætte gang i en konstruktiv debat. Der er også brug for utvetydige, politiske meldinger, så alle medlemmer oplever, at vi er en fælles fagforening.
Medlemmerne står over for store udfordringer. Der er ikke udsigt til markante lønstigninger de kommende år. Der vil fortsat være fokus på arbejdstidsaftalerne, der er udsigt til stigende ledighed - især blandt de nyuddannede, og der stilles stadig større krav om inklusion og til faglighed.
Giv mig mulighed for - i dialog med medlemmerne - at få indflydelse på løsningen af disse problemer.
Læs mere på www.kenneth-elf.dk
Der skal være plads til uenighed
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.