Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Der skal være flere løsninger

Matematikbøger skal få børn til selv at stille opgaver. Men i sidste ende kan selv det bedste materiale ikke gøre elever kreative - det kan kun læreren

Helle Lauritsen
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
3. november 2006, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lars Zeuten Engraf har anmeldt matematikbøger for Folkeskolen gennem ti år. Han har målt og vejet over 130 forskellige materialer fra små gangehæfter til store lærebogssystemer.

Folkeskolen nr. 44 2006

Folkeskolens tema om Kreativitet

»Jeg synes, at der gennem de senere år er kommet mange nye lærebogssystemer på markedet, som på hver deres måde lægger op til kreativ undervisning. Der er kommet opgaver, som lægger op til, at eleverne selv tænker«, siger han.

Det springende punkt i et materiale er for Lars Engraf, at problemerne angribes på forskellige måder.

»Matematik har traditionelt handlet om, at man skal finde løsningen. Hvis faget skal være med til at udvikle børns kreative evner, skal de i højere grad tvinges til at tænke videre. Gode opgaver siger 'Hvad nu, hvis vi gør sådan og sådan?' eller 'Find selv på nye opgaver af samme type'«.

En del materialer lægger op til, at eleverne forlader bord og stol for at finde matematik i den virkelige verden, og det mener Engraf er en stor fordel, da mange børn har behov for at forstå de matematiske begreber gennem konkrete ting. De materialer, der sender børn ud, er oftest geometribøger, men han mener også, at man kan tale om kreativ talbehandling.

»Nogle elever kan man sætte til at regne 999 x 9 og så selv lade dem finde mønsteret. Det vil lære dem at tænke kreativt på tværs af tallenes systemer«.

Sømbrædder og centicubes burde ifølge Lars Engraf være fast inventar i enhver klasse, men han kan ikke fremhæve ét matematikmateriale som særligt kreativt.

»Alle forfattere mener, at de udvikler lærebogssystemer, der rummer det hele. Men det kan de sjældent. Ikke mindst fordi lærerne vil vægte områderne forskelligt. Det vil altid være en fordel at bruge flere systemer«.

»I sidste ende er det ligegyldigt, hvor meget kreativitet et materiale lægger op til, hvis lærere ikke griber det. Man kan kun skabe kreative børn ved som lærer at kaste dem ud i det. Det handler i langt højere grad om læreren end om materialet. Man er nødt til at være åben og klar til at acceptere deres løsningsforslag - også selv om de kan være svære at følge med i indimellem«.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Der skal være flere løsninger

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS