Der røres ikke ved Folkeskolens status

Forslaget fra Marianne Lund fra Kreds 42, der bl.a. omfatter Lejre og Skovbo Kommuner, var en udløber af Udviklingsprojektet. I projektets slutrapport konkluderes det, at den interne kommunikation i foreningen bør styrkes:

"Det bedste forum til det er medlemsbladet Folkeskolen, fordi det bliver værdsat og læst", sagde Marianne Lund fra kongressens talerstol.

Jan Trojaborg og Kr. Fløj-Jensen fra hovedstyrelsen gik begge på talerstolen for at understrege vigtigheden af, at Folkeskolen ikke bliver et menighedsblad, fordi det netop er den journalistiske frihed og bladets troværdighed, som er dets styrke.

Astrid Schjødt Pedersen kunne fortælle, at formandsskabet allerede havde drøftet slutrapportens anbefalinger med Folkeskolens redaktør, og at intentionerne i Marianne Lunds forslag ville blive indfriet, vel at mærke uden at der røres ved den redaktionelle frihed.

"Jeg har i mine 14 år som redaktør foreslået skiftende formænd, at bladet fik en fast rubrik, hvor foreningens ledelse kunne komme med politiske markeringer", siger chefredaktør Thorkild Thejsen til folkeskolen.dk. "Udviklingsprojektet har betydet, at formanden, næstformanden og jeg har diskuteret det forslag igen, og vi er enige om, at det skal indføres snarest muligt. Anni Herfort og Stig Andersen har i de drøftelser - præcis som det blev sagt fra kongressens talerstol - slået fast, at der ikke sker nogen ændring af bladets status."

"Foreningen har en lang og flot traditon for en frit og åbent medlemslbad, som har en leder, der ikke nødvendigvis tegner DLFs politik. Det ændres der ikke ved. Det er - som der står i medieansvarsloven - den ansvarshavende redaktør, der har det fulde og hele ansvar for bladets indhold."