Det gælder generelt for handicapforskningen i Danmark, at den er spredt og ukoordineret, mener lektor Jesper Holst fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU. Han står selv midt i et forskningsprojekt, der handler om it, kommunikation og mennesker med funktionsnedsættelser.
"Ingen har et samlet overblik over, hvem der forsker i hvad, og der sker ingen koordineret prioritering", siger han til fagbladet Socialpædagogen.
Nye diagnoser flytter forskernes interesser
Forskningen er i høj grad styret af enkeltpersoners interesse, vurderer Niels Egelund, leder af Center for Grundskoleforskning på DPU og professor i specialpædagogik.
"Derudover kan nogle samfundsmæssige faktorer spille ind på, hvad der bliver kanaliseret forskningsmidler til. Da man i begyndelsen af 1960'erne begyndte at forske i specialpædagogik, var der en ganske markant interesse for at forske i mennesker med udviklingshæmning, men nu er interessen drejet over på andre specialpædagogiske områder. Blandt andet på grund af en øget forekomst af nye diagnoser. Nu er der mere forskning inden for ADHD, asperger og sociale og emotionelle problemstillinger", siger han.
Der er nok at tage fat på
Flere forskere efterlyser en mere samlet og koordineret indsats og gerne af handicapforskningen generelt. Og der er nok at tage fat på.
"For øjeblikket bliver der især iværksat undersøgelser, når en offentlig myndighed vil evaluere den ene eller den anden lov eller serviceydelse. Det vil være godt, hvis der i højere grad blev taget udgangspunkt i de udviklingshæmmedes perspektiv. Hvordan bliver mennesker med udviklingshæmning mødt i butikker og restauranter? Hvad mener de om den offentlige politik? Hvordan oplever de mulighederne for at deltage i demokratiet? Det ved vi forsvindende lidt om", siger Inge Storgaard Bonfils, der er formand for den danske del af det nordiske netværk for handicapforskning, NNDR.dk.
Jesper Holst mener blandt meget andet, at der er et stort hul, når det gælder udviklingshæmmedes beskæftigelsessituation.
"Hvad er det rent faktisk, de bliver sat til at lave på de beskyttede værksteder? Hvad laver de på dagcentrene? Hvilke ideer ligger bag? Nogle kommer i job - hvorfor gør de det? Der er nok at tage fat på", siger han til Socialpædagogen.
Der mangler forskningsmæssig viden om udviklingshæmmede
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.