Udfra et prisindeks på 100 i 1999 er nettoprisindekset på bøger og blade i 2005 opgjort til 123,8. Men på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget er priserne kun fremskrevet til 109,3. Alene i år er efterslæbet på 6,1 millioner kroner.
"Selvom vi skulle være så heldige at få politisk støtte til at indhente efterslæbet, er det ikke tilstrækkeligt", siger uddannelses- og ungdomsminister i Københavns Kommune, Per Bregengaard, Enhedslisten.
Der kommer flere elever i de københavnske skoler, og derfor kan skolerne ikke nøjes med de gamle bøger, men må købe nye. Københavns Kommune vil gerne have "Nordens bedste undervisningsmaterialer" og for at nå det mål, skal mindst tre kriterier opfyldes, vurderer forvaltningen. Materialerne skal være up to date, de skal være uden "hurtig indbygget" forældelse, og lærerne skal være klar til at anvende dem optimalt. For at opfylde de kriterier, mener Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at der skal afsættes 13 til 14 millioner kroner hvert af de følgende tre år. Efterslæbet på 23,2 millioner kroner skal lægges oveni.
Der mangler 23 millioner på bogkontoen i København
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.