Der kan skabes sammenhæng mellem literacy og dannelse

Danskfaget befinder sig i et spændingsfelt mellem det senmoderne samfunds konkurrencestat, det kompetenceorienterede begreb literacy, den kulturelle oprustnings fordring om undervisning i ældre skønlitteratur og folkeskolens potentielt udsatte dannelsesopgave, skriver Mikael Hansen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Nørre Nissum ved Via UC. Han har derfor sat sig for at undersøge, »i hvilken udstrækning det i senmoderniteten kan være muligt for dansklæreren i overbygningen at tilrettelægge sin undervisning omkring læsning og fortolkning af ældre skønlitteratur, så både elevers dannelse og udvikling af literacy tilgodeses.« Undersøgelsen blev foretaget ved teoretisk belysning af bachelorprojektets egen kvalitative interviewundersøgelse af tre lærere i overbygningen og forskningsprojektet "Literary Understanding and Literature Instruction", fortæller han. Med en række forbehold lyder konklusionen, at der »både i teori og praksis kan identificeres en række faktorer, der tilsammen foreslår, at det er muligt at etablere en sammenhæng mellem undervisning i ældre skønlitteratur og samtidig opøvelse af både literacy og dannelse,« skriver Mikael Hansen i sin sammenfatning. Det har ikke vist sig muligt for ham at besvare spørgsmål om, præcis i hvilken udstrækning, det kan være muligt. Det er dog plausibelt, skriver han, at »samtidig facilitering af dannelse og literacy i arbejdet med ældre skønlitteratur kan finde sted i forbindelse med en overordnet transaktionsteoretisk og underordnet eklektisk tilgang, hvor udgangspunktet for læsningen er et umiddelbart og aktualiserende perspektiv, og hvor elevlæsernes egen undring og spørgsmål er udgangspunktet for historiserende perspektiver.« I undersøgelsen fandt Mikael Hansen en række indikatorer på, at »potentialet for facilitering af elevers literacy og dannelse i mødet med ældre skønlitteratur umiddelbart kan betragtes som sammenfaldende.« I elevers møde med anderledesheden i ældre skønlitteratur er der nemlig potentiale for, at der kan foregå en kategorialt dannende i en vekselvirkning mellem den formale og materiale del af dannelsen, og det kan modvirke elevers tendens til egocentrisme og identitetslukning. »Herudover besidder en transaktionsteoretisk tilgang til læsning i sig selv et potentiale for opøvelse af elevers selv- og medbestemmelse, og mødet med den ældre skønlitteratur kan i sig selv virke alsidigt dannende,« skriver Mikael Hansen, som også fandt, at en læsning, »som tager udgangspunkt i elevers umiddelbare og aktualiserende læsninger, efterfulgt af relevante historiserende perspektiver potentielt kan fremme elevers bevidsthed om og opmærksomhed på, at tekster formes af menneskets kontekst og kultur m.m. både under deres tilblivelse og læsning.« Denne bevidsthed kan fremme elevers literacy ved at opøve dem som læsere, der er kritiske overfor både egne forståelser og teksters intention, indhold, kontekst og udformning. Derved kan elever lære at iagttage og identificere forskellighed og at kommunikere på tværs af forskelligheder, og det kan udvikle deres handlekompetence, mener han.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Ældre litteratur, literacy, dannelse og senmodernitet