Der er kommet flere problembørn i skolen

Det fremgår af undersøgelsen "Læreroplevelser af elever og deres forældre", som Folkeskolen og Ugebrevet A4 har fået foretaget blandt lærere med mindst 15 års erfaring. Resultatet kommer ikke bag på Niels Egelund, professor i specialpædagogik på DPU.

"Der er sket en meget markant stigning af, hvor mange børn der har behov for at komme i specialklasse. Det begyndte langsomt i 1990'erne og eksploderede i 2000. Det drejer sig først og fremmest om børn, der har problemer med adfærd, kontakt og trivsel, såkaldte AKT-børn", siger Niels Egelund.

Heller ikke Per Kjeldsen, tidligere ledende skolepsykolog og nu daglig leder af Tænketanken Sophia, er overrasket. Han mener, at en klasse i dag er mindre homogen hvad angår opdragelseskultur, specielt når det handler om børnenes evne til at indgå i forpligtende relationer. Blandt andet har mobiltelefonen, computeren og fjernsynet svækket børnenes nære netværk af kammerater.

"Børn dyrker deres netværk på distance, og det betyder, at klassen har fået et mere individualistisk præg, hvor eleverne ikke føler det samme ansvar for de andre som tidligere", siger Per Kjeldsen.

Niels Egelund peger på, at børn også har mindre kontakt med forældre og søskende end tidligere.

"Samtidig er de udsat for kemisk forurening, flere børn fødes med skader på grund af moderens misbrug, og der er et stigende antal for tidligt fødte børn. Desuden sker der en større udskillelse i den fleksible skole, medierne har indflydelse på børnene, og vi møder curlingbørn uden opdragelse", siger han.

Lærere er bedre til at spotte

I kommentarerne til undersøgelsen peger lærere på, at de selv er blevet bedre til at spotte elever med problemer. Også her er Per Kjeldsen enig.

"Lærerne er blevet dygtigere til at undervise gennem de seneste 15 år, og det gælder også dem, der var lærere dengang. De får råd af hinanden i deres team, og deres forståelse for problembørn er øget betragteligt, men der er ikke sikkerhed for, at får den nødvendige hjælp til de pågældende elever og til udvidet undervisningsdifferentiering og dermed kvalitet i rummeligheden".

Ifølge Per Kjeldsen kan et lærerteam lette presset fra disse børn ved med mellemrum at droppe de faglige planer i en uge og i stedet arbejde med klassens trivsel ud fra en social læseplan. Men det spiller en stor rolle for lærernes oplevelse af børnene, at de bliver presset i deres job.

"En lærer med overskud kan nemmere tackle en bøvlet elev, mens en elev næsten ingenting skal lave, før læreren med underskud føler, at eleven er til besvær. Og du finder næsten ikke lærere, som føler sig velforberedte og fuld af overskud til både at takle de faglige og AKT-orienterede udfordringer. De er ekstremt presset af møder, forandringer og nye krav fra Undervisningsministeriet, som for eksempel indfører elevplaner og flere prøvefag i 9. klasse uden at give lærerne tid til at forberede sig på det nye. Oven i er der en kontroltænkning og mistillid, og det dræber lærernes engagement", siger Per Kjeldsen.

Lærerne bliver tabere

Det er delvist rigtigt, når flere lærere i undersøgelsen udpeger den rummelige skole som årsag til det stigende antal problembørn, mener Per Kjeldsen.

"De steder, hvor PPR er i samklang med skolen om rummelighed, oplever lærerne færre urolige børn. Men kommunerne har sparet voldsomt på dyre anbringelser, så der findes børn i folkeskolen, som ikke hører til i en almindelig klasse. Og så er der den gruppe, hvor PPR mener, at børnene kan klares i klassen gennem undervisningsdifferentiering, mens læreren siger, at det ikke kan lade sig gøre. Her er der tendens til, at læreren bliver taber".