Der er flere penge i autisme

Autismeområdet har blandt andet i kraft af en diagnosemæssig afgrænsning opnået en særstatus og dermed fået flere penge til rådighed, mener Charlotte Ringsmose, lektor i pædagogisk psykologi ved DPU.

"Nogen har haft en stor interesse i at skille sig ud fra den brogede gruppe af "udviklingshæmmede", fordi det er lidt finere at være specifikt udviklingshæmmet end generelt udviklingshæmmet. Og det er diagnoser, som udløser kroner og øre", siger hun til pædagogernes fagblad Børn&Unge.

Det har ikke været muligt for bladet at fremskaffe statistik på området, men flere forskere bekræfter tendensen til, at fokus på autisme-diagnosen er stigende. Og både i dansk og international forskning er der tendens til, at jo større grad af mental retardering, jo mindre forskning finder man.

"Den rigtigt foruroligende tanke er jo, at forskningen rettes mod dem, der med størst sandsynlighed kan blive nyttige samfundsborgere. Så bliver det de dårligst fungerende, som ikke bliver tilbudt udviklingsmuligheder. Det er et beskæmmende og nedslående perspektiv", siger Linda Lundgaard Andersen fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC.

Hun fremhæver prestige og status som vigtige elementer for prioriteringen:

"Det autistiske handicap er eksotisk, fordi det fremstår som en forskningsmæssig gåde, der endnu ikke er kortlagt - og det giver prestige at kortlægge gåder".

Dertil kommer, at udviklingshæmning er et krævende forskningsområde.

"Mange udviklingshæmmede har et begrænset eller slet intet talesprog. Og jo mere du fjerner dig fra de normale kommunikationsformer, jo mere kompliceret bliver din forskningsopgave", siger Linda Lundgaard Andersen til Børn&Unge.