Dennis Kristensen: Forligsmanden udskyder ikke en konflikt

Forhandlerne er gået ind til de allersidste forhandlinger. Forligsmanden har nemlig ikke tænkt sig at forlænge forhandlingerne med yderligere 14 dage. Sådan lyder det fra FOA-formand Dennis Kristensen i et videolink til 2.000 tillidsrepræsentanter, som i dag er samlet i Odense, skriver dr.dk. "Hun (forligsmanden, red) har mindet os om fra starten, at man ikke må referere, hvad hun siger, så jeg håber ikke, hun hører det her; at hvis ikke vi bliver enige i løbet af den her forhandlingsrunde, så er det slut, så kommer vi ikke til at møde hende mere", siger Dennis Kristensen ifølge dr.dk.

Dr.dk: FOA-formand: Forligsmanden vil ikke udsætte en konflikt - det her er sidste chance