Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DengangFor 50 år siden

Margit Schaleck
Start debatten
9. oktober 2003, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Forstår børnehave og skole ikke hinanden?

Danmarks Socialpædagogiske Forening havde arrangeret et møde, hvis emne meget stilfærdigt lød: De 7-årige børn i børnehave og skole, men det blev noget af et opgør mellem de to institutioner.

Folkeskolen nr. 41 2003

Forstanderinde Inge Oldenburg stillede spørgsmål af let insinuerende karakter, så man kunne ikke tage fejl af tendensen. Skolen har aldrig rigtigt villet tale med os, sagde forstanderinden. Ser skolen nødig, at børnene kender bogstaver og tal. Man kan møde den opfattelse, at skolen ikke er glad for børnehavebørnene. Er det nødvendigt at sætte den lille pige, der er vant til at nynne til sit arbejde, i skammekrogen? Det mere autoritetstro hjemmebarn har sikkert lettere ved at indordne sig i skolen. Vi ser gerne børnehavens principper videreført i skolen, men er bange for at få skolepræg i børnehaven. Jeg har ingen tiltro til børnehaveklasser i skolen, som de har fået det i Esbjerg. Et forsøg i et par københavnske førsteklasser med børnehavens principper ville være af værdi.

Viceskoledirektør Kr. Thomsen Jensen, aftenens anden indleder, svarede: Deres billede af skolen er for dystert. Der er gjort et stort arbejde for at finde nye veje. Men man skal ikke presse lærerne ind i en form, de ikke er uddannet til eller ikke magter. Skolen kan laves om, men ikke fra ét år til et andet. Det vil ske gradvis. Skolen er på vej. Jeg så også gerne, at børnehavens legende form i større omfang vandt indpas i vore skoler. Børnehavebarnets leg er lige så værdifuld som mellemskolebarnets lektielæsning; i dag bør vi måske sige værdifuldere. Til børnehaven kan vi sige: Bevar legen! Til skolen: Lad os få legen ind i endnu større grad.

Folkeskolen nummer 40

Oktober 1953

For 25 år siden

Skolestart

Efter en principdebat i hovedstyrelsen gav konklusionen markante ændringer i foreningens Helhedssyn på Uddannelse.

Man gør op med børnehaveklassens isolatoriske appendixtilværelse og tager højde for ellers accelererende løn- og arbejdsmæssige problemer, idet man indtager den holdning, at børnehaveklassen er en integreret del af skolen, at den bør oprettes ved alle skoler, for alle elever, og at læreruddannelsen må lægges sådan til rette, at den kvalificerer til at dække hele skoleforløbet.

Folkeskolen nummer 40

Oktober 1978

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DengangFor 50 år siden

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS