Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dengang

Margit Schaleck
Start debatten
15. november 2001, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Folkeskolen nr. 46 2001

Ved Margit Schaleck

For 50 år siden

Ægtepar foretrækkes

Lærermanglen i de udprægede landdistrikter er nu så stor, at de lokale skolemyndigheder mere og mere går over til, hvor det er muligt, at ansætte ægtepar, som begge kan undervise i skolen.

Man har erfaring for, at en lærer bliver længere i sit embede, hvis også hans hustru kan undervise ved samme skole, og da adskillige lærere jo er gift med lærerinder, som på grund af den herskende mangelsituation har lyst til og fordel af at undervise, bliver begge parter ofte hjulpne.

Malt skolekommission ved Vejen har ved indstilling af førstelærer og lærerinde efter folketingsmand Gregersen og hustru, der har taget deres afsked, sørget for en absolut helgardering, idet alle tre indstillede er lærere, som er gift med lærerinder.

Folkeskolen nummer 46

November 1951

For 25 år siden

Ret til frit at vælge ideologisk ståsted

På kongressen var sidste afsnit i formand Jørgen Jensens beretning en kommentering af og foreningsmæssig stillingtagen til den aktuelle debat om det vesttyske Berufsverbot.

'Der kan ikke være tvivl om Danmarks Lærerforenings ståsted i denne sag. Vi er en partipolitisk neutral organisation, og vi kan ikke under nogen omstændigheder acceptere, at man favoriserer nogle ideologiske opfattelser på bekostning af andre.

Vi må stille som et ufravigeligt krav, at man fra alle sider respekterer vore medlemmers ret til frit at vælge deres ideologiske ståsted, og dette krav kan vi stille med større og større vægt, fordi der ikke er blevet fremført et eneste eksempel på, at vore medlemmer har misbrugt deres stilling til at udøve bevidst ensidig påvirkning af eleverne i undervisningen.

Vi kan derfor med god samvittighed afvise ethvert forsøg på at granske lærernes ideologiske sindelag nærmere, og Danmarks Lærerforening vil bringe alvorlige midler i anvendelse, dersom de ansættende myndigheder ikke vil respektere vore demokratiske grundrettigheder'.

Folkeskolen nummer 45

November 1976

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dengang

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS