Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dengang

Margit Schaleck
Start debatten
12. marts 2004, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For 50 år siden

Superman og Konsorter

Vi har ret jævnligt gjort opmærksom på de smagsnedbrydende og fordummende seriehæfter og billeder; vi har gentaget til trivialitet, at den eneste mulige måde at bekæmpe det dårlige på er at sætte noget andet og bedre i stedet. Og vi har omtalt, hvilken plage serierne er i vore nabolande Norge og Sverige, og hvordan man prøver at komme uvæsenet til livs.

Folkeskolen nr. 11 2004

Det er glædeligt, at man også herhjemme fra skolens side tager til orde mod alt det kulørte.

Seriebilleder og -hæfter er en gammel historie. Det begyndte naturligvis i Amerika i den »gule presse«. Noget af det første, der kom frem, var Knold og Tot, der har deres forbillede i den tyske forfatter og tegner Wilh. Buschs to uartige drenge Max og Moritz. Det begyndte i 1898, og i 1913 kom Gyldenspjæt, og Blondie i 1930. Men året før var Skipper Skræk rykket frem, og i løbet af kort tid »gik« han i 800 aviser.

Værre var det, at Tarzan samme år holdt sit indtog, og han blev forløberen for den virkelige Superman, der dukker op i 1939.

Seriebillederne har en særlig tillokkelse for den unge slægt. Vi ældre har vanskeligt ved at sætte os ind i det, men vi må regne med, at det er en kendsgerning. I Amerika har man udnyttet denne interesse ved blandt andet at fremstille Amerikas historie i tegneserier med en særlig håndbog for læreren, og Bibelen som tegneserie.

Chr. Winther

Folkeskolen nummer 9

Marts 1954

For 25 år siden

Foredrag om børneernæring

Den stigende interesse for oplysning om ernæring har medført, at Statens Husholdningsråd er blevet anmodet om at holde foredrag om sund mad til børn ved en lang række forældremøder i børneinstitutioner og skoler.

Der er nu skabt mulighed for, at denne virksomhed kan udvides til hele landet, fordi husholdningsrådet har truffet aftale med husholdningslærere og konsulenter, der er i stand til at påtage sig at holde sådanne foredrag. De pågældende husholdningslærere og konsulenter har deltaget i et suppleringskursus i børneernæring på Statens Husholdningsråd. Ved henvendelse til Statens Husholdningsråd kan man få nærmere oplysninger på den nærmest boende husholdningslærer eller konsulent.

Folkeskolen nummer 10

Marts 1979

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dengang

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS