Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Den svære toer

I musikbranchen ryster de fleste kunstnere i bukserne, når anden udgivelse skal vejes og drejes af de bitre anmeldere. "Gozoa - På shopping" er netop i den situation som efterfølgeren til den populære og anmelderroste matematikapp.

Kristian Nøhr Jensen
Start debatten
20. december 2013, kl. 11:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Gozoa - På shopping" er simpelt opbygget omkring princippet: “Ingen arme - ingen kage”. Formålet er at tjene penge nok til at gå på shopping og derefter klæde forskellige avatarer på med alskens udstyr - fra kongekroner til accessories som puddelhunde og armbånd. Dette koncept er anderledes i forhold til  forgængeren, hvor eleverne skal gennemgå forskellige baner og udfordringer. Desværre lykkes det ikke for appen at fastholde elevernes motivation i aktiviteten, og den mister sin nyhedsværdi, efter at eleverne har udklædt deres avatar og vist den til sidemanden.

Titel: Gozoa - På shopping

Pris: 7

Forlag: Gozoa.dk

Det simple koncept har også indflydelse på elevernes progression med appen. Hvor den fremadskridende progression er nøje stilladseret i "Gozoa - Leg og læring", er det i den nye app op til eleverne at vælge, hvordan man løser opgaven smartest. Det har desværre den effekt, at eleverne samler penge ind ved at løse de lette plusstykker frem for de mere krævende gangestykker. Dette fænomen er kendt fra spilverdenen som gaming the game, idet brugerne finder huller i spillet, som gør, at opgaverne kan løses på en lettere måde.

Hvad angår gameplay er begge apps godt skruet sammen. Brugervenligheden er i top, da det er uhyre sjældent, at eleverne spørger om hjælp eller har svært ved at agere i forhold til spillets intentioner. Hvor "Gozoa - Leg og læring" lykkes med at adaptere elementer fra den etablerede spilverden, lykkes det desværre ikke "Gozoa - På shopping" at skabe et univers som for eksempel spil som Habbo og Sims, hvor der opstår en vedvarende underholdningsværdi for brugeren.

Til trods for at "Gozoa - På shopping" ikke kan leve op til sin forgængers høje niveau, så vil jeg stadig investere i appen. Den koster syv kroner og er langt bedre end mange af de apps, der bliver produceret af store skolebogsforlag.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Den svære toer

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS