Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Den Sundhedsfremmende Skole

Klik for at skrive manchettekst.

Martin Kreutzer
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Bogen "Den Sundhedsfremmende Skole" er skrevet af Det nationale videncenter Kosmos og skal mest af alt ses som en opfordring til i større grad at tænke sundheden ind i læringsmiljøet. At dette er relevant, er for denne anmelder helt indiskutabelt.

Til gengæld er jeg lidt skeptisk over for, om bogen kommer til at flytte noget på den front. Ved gennemlæsningen sad jeg konstant med en fornemmelse af, at forfatterne i skriveprocessen missede den centrale pointe, at det er handling, ikke bevingede ord, der skaber forandring.

Gennemgangen af teoretiske referencerammer, didaktik, genstandsfelter og så videre er jo en fin ting, men når man efter gennemlæsning af bogen sidder tilbage med et indtryk af at være blevet fyldt med en masse forkromede ord, men meget få konkrete redskaber, er slutindtrykket lidt fladt.

Nu skal det ikke forstås, som at bogen er værdiløs, for det mener jeg ikke, at den er. Dens grundtese om, at skolen har et stort ansvar for elevernes sundhed, og at det kræver ændringer i hele læringsmiljøet, hvis sundheden skal fremmes, er der ikke en finger at sætte på. Og budskabet kan ikke gentages ofte nok. Positivt fandt jeg også anvendelsen af konkrete cases, hvor forfatterne ganske detaljeret præsenterer skoler og andre instanser, der gennem nytænkning har gjort en forskel. Det er motiverende at læse om disse og kan forhåbentlig åbne læserens øjne for de muligheder, der ligger i at skille sig ud fra flokken.

Samlet set har jeg dog svært ved at forestille mig en lærer få det store ud af at læse bogen. Hertil er den for lidt handlingsorienteret. Skoleinspektører og andre beslutningstagere, der har mod på forandring, kan til gengæld finde inspiration ved gennemlæsningen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Den Sundhedsfremmende Skole

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS