Den store Anakonda

Den store Anakonda har taget bopæl inde i Daniel. Han kan ikke få den væk. Den sneg sig ind, den morgen Daniels far tog sin sovepose og sin boremaskine og flyttede hen til en anden kvinde. Ingen kan se den, kun Daniel ved, at den er blå, og at den er ved at kvæle ham. Den hvisker hele tiden grimme ting om hans far og får Daniel til at sige de forfærdeligste ting, selvom han slet ikke vil. Den må ud - væk, og det kan kun ske, hvis Daniel rejser til et varmt land, hvor anakondaen kan føle sig hjemme. Efter et uheld nytårsaften, der involverer en panserværnsraket og tandlægens hus, stikker han og kammeraten Jonathan af til Indien, finansieret af moderens dankort og med håbet om, at anakondaen vil forlade ham i bagagen. Mere skal ikke røbes her, men handlingen er ikke den mest realistiske.

Det er en fin beskrivelse af det følelsesmæssige kaos, Daniel er havnet i ved forældrenes skilsmisse. Det værste er, at ingen rigtig taler om skilsmissen, og at hans far ikke kontakter ham. Kan han ikke lide ham længere? Daniel må bare lade, som om alting er i orden, foruden at passe på sin mor. Ikke noget nemt liv. Men han modnes i løbet af fortællingen og finder ud af at tackle problemerne.

Emnet er alvorligt nok, men der er ikke noget grædekone over fortællingen. Den er sjov og underholdende og til tider rørende. Daniel og Jonathan havner i spændende situationer omgivet af farverige personer. Velegnet som oplæsningsbog for de ni-tiårige og selvstændig læsning fra ti år.