Den rødhårede starut

Forestillingen om den lille starut af en rød ræv uden hale er baseret på en af Kim Fupz rablende børnebøger. Forestillingen handler om, hvor svært det er at være en ræv uden hale, om hvor svært det er at være en u-yndig prinsesse. Kort og godt handler den om, hvor svært det er at være til i livet, og hvor meget sværere det er, hvis man er anderledes. Men forestillingens livsbekræftende pointe er lyksaligvis, at man ikke skal give op man skal ikke tage det så tungt, for alt bliver godt, hvis man tror på det. Forestillingen om den røde rævs kamp for at være sig selv fik mig sådan til at tænke på Niels Hausgaard, når han siger: »Er de fleste de klogeste ... eller er de bare de fleste?« Jeg vil ikke afsløre, hvilke prøvelser den »forkerte« ræv og prinsesse kommer ud for i deres kamp for at få lov til at være sig selv, ej heller hvordan deres livsforløb væves sammen. Jeg vil blot anbefale, at man går ind og ser forestillingen uanset alder, for som børnenes latter omkring mig bekræftede det er meget underholdende. De tre skuespillere fører dukkerne med stor tæft og engagerer publikum via deres lune og præcise spil. Og Claus Bue som den alvidende fortæller, der samler trådene, når dramaturgien stritter, og prinsessen og ræven går hver sin vej, er sammen med de boblende melodier prikken over iet. Derudover er den farvemættede scenografi en oplevelse i sig selv, idet scenograf Poul Arne Kring på forunderlig vis fører os fra skov til by, til supermarked, til tronsal, til ... Flere omkring mig udbrød spontant: »Neej, hvor kan de meget her«. Og det kan de! Faktisk i sådan en grad, at man efter de rørende og morsomme 50 minutter var helt i tvivl om, hvorvidt det lille teater, måske i den korte stund forestillingen varede, kunne være det største.