En selvhjælpsbog målrettet moderne forældre. Udgangspunktet er Det Anerkendende Nærvær som altafgørende kerne i den velfungerende familie. Parret kan lære at udøve anerkendelse og opøve "evnen til at se verden med den andens øjne" via metoden Den Anerkendende Dialog. Metoden beskrives således: Sid over for hinanden, se hinanden i øjnene, træk vejret dybt, bevæg dig over den smalle bro til den andens virkelighed, gentag det sagte - og begræns din indsats til at være nærværende, lyttende, opsummerende og følelsesundersøgende. Metoden er rettet mod forældrene, hvis samværsform er afgørende for at udvikle et familieklima i positiv retning. Den kan praktiseres over for børn med den voksne i en rammeskabende rolle.
Filosofien udbygges med elementer fra tilknytningsteori, spejling, hjerneforskning, mestring/overlevelsesstrategi, fortællingens forandrende kraft samt aktiv lytning og gentagelsesteknik. Parrets tilknytningserfaringer fra opvæksten bringes konstant i spil, og forældrenes ansvarsrolle beskrives som afgørende for, hvorledes børnenes hjerner udvikler sig.
Hovedpointer konkretiseres via caseeksempler, og kapitlerne afsluttes med opgaveprægede Eftertanker. En selvhjælpsbog til forældre og som sådan vellykket. I Eftertanker undrer det mig dog, at seksualitet, utroskab, diagnosebørn, skolens rolle og sociale forhold ikke nævnes.
Den levende familie
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.