Den kroniske uskyld

"Den kroniske uskyld" udkom i 1958, og lige siden har den haft klassikerstatus som ungdomsroman. Nu foreligger den i en bearbejdet udgave og som lydbog.

Jeg har i grunden aldrig brudt mig om bogen - eller rettere, det er den chokerende slutning, der har vakt min modvilje, og det er nok også den, der gør, at jeg stadig husker bogen fra min første læsning.

Ved genlæsning og lytning til den bearbejdede roman må jeg konstatere, at bogen er særdeles velskrevet også i den bearbejdede udgave, indlæsningen i moderat tempo er god, det er muligt både at lytte og at lyttelæse.

Bogen handler om venskab og kærlighed, om at være ung og blive voksen, om forholdet imellem de unge indbyrdes og om deres relationer til de voksne i form af forældre og lærere.

Har denne roman noget at sige unge i dag? Beskrivelsen af drenge- og pigeskoler samt unge og voksne, der er Des, vil nok virke lidt gammeldags; men det helt centrale, venskabet mellem fortælleren Janus og vennen Tore, som han forguder, er utroligt godt beskrevet.

Da pigen Helle kommer ind i billedet, sættes også hun op på en piedestal sammen med Tore, medens Helles mor, som en anden slange, lægger op til at ødelægge dette paradis.

Janus' sexliv er meget jordnært, og han beskriver det meget nøgternt. Han behandler sin partner, en lidt ældre kontorpige, meget dårligt. Hun er for eksempel ikke værdig til at blive præsenteret for vennerne.

Bogens beskrivelser og problemstillinger er almene og dermed fortsat aktuelle.

Bogen findes også som film, så nu er det muligt at arbejde med stoffet gennem flere medier og på flere niveauer. Denne udgave anbefales til unge og voksne med læseproblemer.